KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Forsyningsledninger > Fjernvarmen


Lokalplan 115
Energioplysninger
Byggeforeningsenergi
Indre Bys Lokaludvalg
Østerbro historie
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Høyensgade
Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
06/08 2017 21:39:38

Fjernvarmen

Fjernvarme
Leverandør: Københavns Energi. Ved driftsforstyrrelser og uheld af
enhver art i forbindelse varmeforsyningen kan der hele
døgnet ringes til vagtstationen på 38 88 24 24.

 

Se: Københavns Energi

Københavns Energi A/S 
Ørestads Boulevard 35 
DK2300 København S 
Tlf.: 3395 3395  
Vagtstation tlf.: 3888 2424 (døgnbemandet)

 


Tilslutningspligt
Københavns Borgerrepræsentation har besluttet, at alle med
centralvarmeanlæg skal være tilsluttet fjernvarmenettet senest fra år 2002.
Der kan dog dispenseres, hvis f.eks. halvdelen af det årlige varmeforbrug
er dækket ind af vedvarende energi.
Indkøb af nyt anlæg
Ved overgang til fjernvarme eller ved reparation af eksisterende
anlæg er det vigtigt at følge de råd om håndværkere, der er givet i
vedligeholdelsesvejledningen, kapitel 4. Indhent flere tilbud og
alliér dig eventuelt med en rådgiver.
50
Ved valg af anlæg findes to forskellige typer, der hver findes i en
række fabrikater og størrelser. Der er ikke større forskel i prisen
på de to anlægstyper.
- Unit-anlægget er en kompakt enhed på størrelse med et
køleskab. Det fylder ikke meget og ser pænt ud. Det kan
være vanskeligt at betjene, og det kan være kompliceret
at skifte dele ud.
- Split-anlægget er delt i en separat varmeveksler og en
varmtvandsbeholder. Det fylder mere, men det er mere
betjeningsvenligt. Udskiftninger og service er lettere.
De fleste VVS-folk, som Københavns Energi taler med, anbefaler
et splitanlæg.
Afkølingskrav
Varmeforsyningen leverer det varme vand i fjernvarmenettet med
en temperatur på 65-95 grader C. Varmest om vinteren.
Afkølingen er forskellen mellem fjernvarmens temperatur, når det
løber ind fra fjern-varmenettet, og når det løber retur igen.
Fjernvarmevandet skal afkøles mest muligt.
God afkøling af fjernvarmevandet giver en bonus, og dårlig
afkøling giver en merudgift. Bonus eller merudgift beregnes ved
årsopgørelsen.
Bonus/merudgift beregnes af det antal grader, som afkølingen
afviger fra den normerede afkøling.
Den normerede afkøling for 1999 er 37 grader.
Ved en afvigelse på ±5 grader eller mindre i forhold til den
normerede afkøling korrigeres ikke.
Returløbstemperaturen bør være maksimum 45 grader på nye
anlæg og 50 grader for anlæg etableret før 1. januar 1997.
Man kan nogenlunde beregne afkølingen ved at trække
temperaturen på returvandet fra temperaturen på vandet, når det
går ind i systemet.
Er man interesseret i at sammenligne det virkelige forbrug med
det forventede forbrug, kan dette også gøres ved at bruge skemaet
samt følgende gennemsnitfordeling af det årligt forbrug:
Januar 14,6%
51
Februar 13,8%
Marts 12,8%
April 9,6%
Maj 5,8%
Juni 3,5%
Juli 2,6%
August 2,6%
September 4,2%
Oktober 7,0%
November 10,3%
December 13,2%

Radiatorer
Alle radiatorer bør være forsynede med termostatventiler i en god
kvalitet. Husk, at ventilerne skal sidde frit (ikke bag gardiner,
eller dybt inde under vinduesplader osv.) for at fungere rigtigt. Er
der flere radiatorer i et rum, skal alle radiatorer være i funktion,
og termostaterne stilles nogenlunde ens - for at får den bedste
afkøling.
Termostatventilerne kan sætte sig fast; ofte kan problemet løses
ved at give dem et dask (på metallet) med en hammer, men af og
til må man skifte stiften i ventilen ud, hvilket kan ske (uden at
tappe vandet af anlægget) ved at fjerne selve termostat-hovedet,
skrue stiften ud med en svensknøgle og erstatte den med en ny fra
den nærmeste VVS-installatør.

Vand på varmeanlægget
Sørg for, at der er fyldt tilstrækkeligt med vand på anlægget, og at
radiatorerne er luftet godt ud. Når du fylder vand på, så sørg for,
at slangen er fyldt med vand, inden der lukkes op til
varmeanlægget, og at der er tryk på slangen, så der ikke kommer
unødig luft i anlægget.
Husk, at anlægget skal være i ro, og at der skal være slukket for
cirkulationspumpen under påfyldningen.

Fremløbstemperaturen
Kombinationen af fremløbstemperatur og radiatorindstilling skal
være sådan, at radiatoren udnytter varmen i vandet bedst muligt,
dvs. den skal være varm i toppen og kold i bunden.
Cirkulation
52
Det varme vand i varmeanlægget cirkulerer rundt ved hjælp af en
cirkulationspumpe. På de fleste pumper kan hastigheden
reguleres.
Jo hurtigere vandet løber rundt i anlægget, jo mindre varme kan
det nå at afgive i radiatorerne, og det giver en dårlig afkøling.
Cirkulationshastigheden på pumpen skal altså normalt indstilles
så lavt som muligt.
Hvis man ikke kan få varme nok, er det bedre at øge
fremløbstemperaturen end at øge cirkulationshastigheden på
pumpen.
Varmt brugsvand
Temperaturen på det varme brugsvand kan reguleres ved hjælp af
en termostatventil. Da kalkudfældning stiger kraftigt ved
temperaturer over 50 , er det ikke tilrådeligt at køre med en højere
temperatur.
Hvis der går mere end 10 sekunder, før der er varmt vand i en
hane, kan det løses ved at få installeret en lille cirkulationspumpe
og en cirkulationsledning. For at spare på varme og strøm, kan det
være en god idé at sætte et tænd/sluk ur på pumpen, så den
slukker om natten.
Udgiften til ledning og pumpe samt strømforbrug til pumpe
medfører, at investeringen ikke er rentabel - trods mindre
vandforbrug. Til gengæld giver det større komfort, når man ikke
skal stå og vente på det varme vand.