KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Gadernes navne > Eckersbergsgade  


Lokalplan 115
Indre Bys Lokaludvalg
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park


 



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
19/10 2017 09:57:14



Eckersbergsgade
 


Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) har fået tilnavn af .vor
malerkunsts fader. og .den hidtil største lærer i vor kunsts historie.. At
han var en gudsbenådet lærer, er der vist udbredt enighed om, og at han
har malet mange sublime portrætter og familiebilleder hersker der heller
ikke tvivl om, men hans historiemalerier og søstykker får ikke megen ros.

Han blev født den 2. januar 1783 i Blåkrog ved Als Sund i Sønderjylland.
Hans far var snedker og Christoffer Wilhelms første lærer udi i skønnekunster. Senere kom drengen i lære hos en malermester i Åbenrå, der også
leverede portrætter til provinsens borgerskab. Men i 1800 fik Eckersberg
nok og drog 17 år gammel til Flensborg og tre år efter til København for at
gå på Akademiet. Pengene til københavnerrejsen måtte han samle sammen
blandt velmenende borgere i Flensborg, der tilsammen kunne forstrække
ham med 51 rigsdaler. På Akademiet blev han elev af Abildgaard og fik
allerede i 1805 to sølvmedaljer og en lille guldmedalje. I 1809 fik han den
store guldmedalje, og året efter kunne også han vende næsen mod Rom.
Første station på rejsen var Paris, hvor han i et lille år var elev hos David.
Det kedede dog Eckersberg at tegne og male efter nøgen mandlig model det
havde han også gjort i København. Men han lærte her den
omhyggelige iagttagelse og gengivelse af modellen, og David lagde stor
vægt på naturstudiet, der skulle blive et vigtigt fundament for Eckersbergs
udvikling som kunstner. I 1813 kom han endelig til Rom, hvor han
indlogerede sig på samme pensionat som Thorvaldsen. Tiden i Rom var
god for Eckersberg. Han malede en masse billeder af byen og omegnen,
billeder der betragtes som et højdepunkt i hans kunstnerliv og som
epokegørende i den danske landskabskunsts historie. Men også som
portrætkunstner nåede han her et højdepunkt med sit billede af
Thorvaldsen .dette det smukkeste portræt, der er malet af nogen dansker,
og som burde hænge på en hædersplads i vort Nationalgalleri i stedet for at
være bortgemt på Charlottenborg. (Dansk Guldalderkunst).

Da han var færdig med portrættet af Thorvaldsen, begyndte han at tænke
på hjemrejsen. Efter tre måneders rejse var han tilbage i København. I
1817 blev han medlem af Akademiet og året efter professor med ret til
bolig på Charlottenborg. Her boede han til sin død. Først sammen med
Jens Juels datter Julie, som han giftede sig med i 1817, efter hendes død
med Julies søster Susanne, som han giftede sig med efter Julies død i 1828.

I de første år efter sin hjemkomst fra Rom malede han nogle af sine bedste
portrætter og familiebilleder, blandt andet .Det Nathansonske
familiebillede., som man kan se på Statens Museum for Kunst. Det er især
ærlighed, evnen til at fylde en klassicistisk komposition med liv, den
skarpe iagttagelsesevne og en menneskelig indsigt, der fremhæves i
billederne af personerne fra det bedre borgerskabs København. Også
kongefamilien malede han, uden der dog kom stor kunst ud af det.

Som akademiprofessor forventedes det også, at man gav den som
historiemaler. Men det slap Eckersberg ikke godt fra. Dommen er
skånselsløs. Også hans dusinvis af søstykker har .været spildt på
efterslægten.. Derimod svigter hans pædagogiske evner ham aldrig, og
han var højt elsket af sine elever . blandt andet Købke og Marstrand. Især
lagde han, som sin gamle lærer David, vægt på studiet af naturen, og så fik
han som noget nyt indført, at akademiets elever begyndte at male efter
nøgen kvindelig model . i fuldt dagslys!

Det resulterede i endnu et af Eckersbergs berømteste billeder: .En nøgen
fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl. fra 1837, der nu hænger
på Den Hirschsprungske Samling.

Eckersberg døde af kolera under epidemien i 1853 . den der blev en vigtig
inspirationskilde til dannelsen af Arbejdernes Byggeforening og hermed af
Kartoffelrækkerne.