KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Gadernes navne > J.A.Schwartzgade  


Lokalplan 115
Indre Bys Lokaludvalg
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park


 



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
19/10 2017 09:57:14


J.A.Schwartzgade
 


Johan Adam Schwartz (1820-1874) var såkaldt 2.generationsindvandrer,
idet han var søn af en fra Tyskland indvandret elfenbensdrejer. Som 14å
rig kom Johan Adam i lære i faderens kunstdrejervirksomhed, Det
Schwartz´ske Etablissement, og sendtes som 17- årig på uddanelsesrejse til
Paris og London. Han var på denne rejse under opsyn af hofguldsmed
J.B.Dalhoff, som sørgede for at den unge mand flittigt besøgte museer og
fabrikker og der tegnede maskiner og konstruktioner. Efter hjemkomsten blev han
faderens medarbejder, fortinsvis som den, der havde fornemmelse for fagets
æstetiske og kunstneriske sider og som den der kunne omgaaes pen og blæk, hvilken egenskab faderen erkendt at savne.

I 1846 gjorde Johan Adam Schwartz sit mestestykke, og året efter blev han
optaget som medinteressent i faderens forretning.

Allerede som 18-årig havde havde Schwartz i en artikel i bladet
"Søndagen" vist interesse for en forbedret håndværkerundervisning. Artiklen vakte stor interesse, hvorfor han yderligere skrev en artikel om " Ideer til en
Haandværksskoles Indretning", hvori han slog til lyd for oprettelsen af skoler, hvis mål lige fra den laveste klasse skulle være at opdrage eleverne til håndværkere. Der skulle undervises i almindelige skolefag, i tegning, maskinlære og i forskellige tekniske færdigheder.

På Schwartz. iniatiativ oprettede Industriforeningen i 1841 Industriskolen i
Snaregade. Schwartz valgtes samme år som suppleant i Industriforeningens
bestyrelse, og i 1857 blev han valgt som formand for foreningen. Det var
han indtil 1861. Som formand arbejdede han blandt andet for, at kunstnere
fik større indflydelse på håndværkernes arbejde.

Til trods for et svagt helbred var Schwartz tillige i perioden 1859-65
bogerrepræsentant, og virkede bl.a. for indkomstskatteloven for
Hovedstaden.