KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Gadernes navne > Jens Juels Gade


Lokalplan 115
Indre Bys Lokaludvalg
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park


 



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
19/10 2017 09:57:14



Jens Juels Gade



Jens Juels (1745-1802) forældre ligger begravet i Gamborg på Fyn. På
farens gravsten står: .Her hviler i Jorden efter 72 års redelig vandel på
Jorden Jørgen Jørgensen, virksom i sin snævre Kreds, ungdommens
trofaste Vejleder som Degn i Gamborg i 46 år, from, godmodig og elsket
af alle, ejegod Ægtemand imod sin efterlevende Hustru, Elisabeth Vilhelmine
Juel,  som han efter 51 Års Ægteskab første Gang bedrøvede
ved sin Død den 4. Juni 1776. Retskaffen Fader for tre Børn, hvoraf endnu
to levende.

Den harmoni og de borgerlige dyder, som gennemsyrer teksten på
gravstenen, ser også ud til at have været fundamentet i Jens Juels liv. Han
var degnens førstefødte. Som 15-årig blev han sendt i lære hos maler
Gehrmann i Hamborg. Jens var en flittig og dygtig elev, der snart overgik
sin lærer. Han blev dog i Hamborg til 1765 og vendte først som tyveårig
tilbage til Fyn. Her malede han sin søster og et par af præstens børn.
Formodentlig var det præsten i Gamborg, der opfordrede Jens Juel til at
søge ind på Kunstakademiet i København. Senere samme år blev han
optaget på akademiet, og allerede inden han sluttede sin uddannelse her,
blev han karakteriseret som en af Danmarks bedste malere. Hans stærkeste
side var portrættet. Akademiets obligatoriske øvelser i historiemaleri
interesserede ham mindre.

Hans udadvendte og åbne karakter skaffede ham hurtigt mange kunder. De
første fik han blandt vinkyber Klingbergs omgangskreds. Vinkyberen
boede i St. Kongensgade, og her flyttede Jens Juel ind som logerende i
1767.

I begyndelsen af 1769 malede Jens Juel sit første billede for kongehuset.
Han havde håbet, at billedet af dronning Caroline Mathilde ville føre et
legat til en udenlandsrejse med sig, men han fik ikke svar på sin
ansøgning. Det betød, at han blev nødt til at slide med historiemaleriet.
Kun med et sådant billede kunne han deltage i konkurrencen om
Akademiets guldmedalje, der ville udløse et rejselegat. I 1771 fik han den
eftertragtede guldmedalje, men uvist af hvilken grund blev det Abildgaard,
der det år fik rejselegatet. I november 1772 kunne han dog endelig drage
afsted, takket være en understøttelse tilvejebragt af "høje herskaber".

Udlandsrejsen varede næsten 8 år med lange ophold i Hamborg, Dresden,
Rom, Paris og Geneve. I marts 1780 vendte han tilbage til København,
hvor efterspørgslen efter Juels portrætter blev enorm. Samme år blev han
hofportrætmaler, i 1782 medlem af Akademiet og i 1784 professor ved
Akademiet. Han interesserede sig ikke meget for at undervise, men ikke
desto mindre blev han direktør for Akademiet i 1795-97 og igen i 17991801.

"Jens Juel havde et ufejlbarligt instinkt for det ægte, det ukunstlede og det
harmoniske, en evne til at gennemarbejde en komposition uden at
overarbejde den og en sikker sans for billedets velafbalancerede
opbygning. Han er en af dansk kunst fineste og sikreste tegnere.. og
havde en særegen evne til at ramme et ansigts lighed.. og altid en
elskværdig lighed" hedder det i karakteristikken af Jens Juel i "Dansk
Kunsthistorie", bind 3.

Jens Juel blev i 1790 gift med Rosine Dörschel, datter af Bernsdorffs
gartner. De nåede at få seks børn. Den 27. december 1802 døde Jens Juel.
Kun to af hans børn, døtrene Julie og Susanne, levede til de blev voksne.
De blev begge gift med Eckersberg, Julie i 1817 og Susanne i 1828 efter
Julies død.