KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Gadernes navne > Skovgaardsgade  


Lokalplan 115
Indre Bys Lokaludvalg
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park


 



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
19/10 2017 09:57:14


Skovgaardsgade
 


P.C.Skovgaard (1817-75) blev født på Hammershus ved Ringsted. Men
han må være vokset op i Nordsjælland. Hans gode ven maleren Lundbye
skriver nemlig i en senere karakteristik af ham:

.Barndom og ungdom i Tisvilde, naturen har mærket hans træk, der er
skarpe. Hans holdning er fortrykt som birken i hegnet. Man vil ved
nærmere bekendtskab finde et rart udtryk i hans blå øjne..

Allerede som femtenårig kommer han på Akademiets tegneskole, og det
bliver hurtigt åbenlyst, at hans stærke side er landskabsmaleriet.

Skovgaards store ambition blev at karakterisere vegetationen. Han blev
dog ikke af den grund en naturalistisk maler. Han studerede træernes
kroner og planternes struktur, men det var idealet, han søgte, ikke den
individuelle karakteristik. Samtidig skulle vejret spejle sjælens dybder.
Men karakteristisk for Skovgaard var det, at vejret som regel var godt.
Orkan og torden, oversvømmelser og skibe i havsnød er ikke Skovgaards
sag.

Hans landskaber er rige og frugtbare. Han skildrer de sjællandske
bøgeskove, og i det omfang, der er figurer, er det almindelige, harmoniske,
danske mænd, kvinder og børn.

Først i 1854 rejser Skovgaard ud. Det er Høyens nationale kunstforståelse
(se Høyen), der bevirker, at han skubber udlandsrejsen så længe. Et vigtigt
programpunkt i den var, at danske malere skulle blive hjemme for ikke at
blive påvirket af den fremmede geografi.

Men det var en god idé, at han sprængte den snævre nationalistiske ramme.
Udlandsrejsen gav ham blik for andre farver i den danske natur.

Og på trods af rejsen var han fortsat trofast mod Høyens billedsyn: at alle
skulle glæde sig ved at genkende fædrelandet og føle, at det netop var
denne natur, der havde fostret dem.

P.C.Skovgaard døde den 13. april 1875, lige efter han var fyldt 58 år.