KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Pas på dit hus > Fugt


Lokalplan 115
Indre Bys Lokaludvalg
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park


 



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
19/10 2017 09:57:14

Fugt

Men både hvis man vælger at leve med en fugtig kælder, eller på

den ene eller anden måde vælger at begrænse fugtindtrængningen,

er det absolut nødvendigt at ventilere kælderrummene. Ventilationen

opnås bedst ved permanent gennemtræk mellem huller i

ydervæggene på hver mindst 150 cm2, f. eks. som et spjæld i

kældervinduerne.

Fugt i kælderen kan være fatal for hele husets helbredsstilstand, da

råd og svamp ofte begynder i en fugtig kælder, og især i de huse,

hvor varmeveksler eller fyr ligger i kælderen, da varme +

vedvarende fugt = svamp. Derfor er det absolut nødvendigt at

ventilere sin kælder, da svamp - ligesom os andre - ikke kan lide

træk.

Fugten i kælderen kan have mange årsager. En grund til uforholdsm

æssig meget fugt på kælderydervæggene kan være en tilstoppet

eller defekt tagnedløbsbrønd, og denne bør derfor renses mindst 1

gang om året - efter løvfald.

Den "naturlige" fugt kommer fra den omkringliggende jord og viser

sig som klamme ydervægge og et fugtigt kældergulv. Dette kan i et

vist omfang afhjælpes.

Den bedste løsning på problemet er en udvendig dræning. Der

graves en rende langs med muren til lidt under kældergulvets

niveau. Kældervæggen repareres ved at murfladen afrenses, defekte

fuger udkradses og tilfuges. Derefter svummes muren, dvs. påføres

mørtel, så den udgør en jævn sammenhængende flade.

Efter udtørring er der mange, der mener, at det er en god løsning af

tjære fladen med koldt flydende asfalt. Men så lukkes fugten inde.

De fleste eksperter mener, at det er en god idé at opsætte drænplader

langs muren. De kan fås som en svær plastic med indbyggede

luftblærer. Derved opnås, at fugten fra muren kan diffundere ud og

at jordfugten ikke kan presses ind gennem væggen, men har

mulighed for at blive afledt af drænpladen. Dermed når vandtrykket

ikke ind til kældervæggen.

Inden renden lukkes til igen, lægges en drænslange i på et 30 cm

singelslag. Drænslangen skal lægges med fald, og det højeste sted

skal ligge lidt under kældergulvets niveau. Inden drænslangen

tildækkes med ca ½ m grus, udlægges der en bane på ca 30-40 cm

glasfiberfilt ovenpå slangen, for at forhindre tilstoppelse.

Det må frarådes kun at behandle kældervæggene indvendig med et

fugtstandsende middel. Man kan selvfølgelig - hvis man er heldig -

få en pæn kældervæg uden "fugtblomster". Men fugten skal jo væk

- og kan den hverken komme ud eller ind, må den trænge opad - i

uheldigt fald op i træbjælkelaget, hvor den kan risikere at danne

svamp.

Vigtigt er det også at sørge for, at overfladevandet løber bort fra

huset - dvs. at terrænet lige omkring huset hælder væk fra huset - en

hældning på mindst 1:40 (dvs. 1 cm hældning på 40 cm).

Det kan også overvejes at forbedre gulvet i kælderen. De oprindelige

gulve - klinker lagt i sand - er ikke særlig gode til at standse

jordfugten.

Den eneste sikre løsning er at bygge et helt nyt gulv op. Hvis man

går igang med en sådan radikal løsning, er det ofte fristende at

sænke kældergulvet yderligere, men husk så, at det er nødvendigt at

understøbe soklen - nok et arbejde for en fagmand.

En fugtig, uventileret kælder kan i værste fald resultere i svampeangreb.

Svamp kan være svært at konstatere for ikke fagfolk, især

fordi selve svampen kan befinde sig op til 12 meter fra det angrebne

træ. Hertil kommer, at mange svampearter har en tendens til at leve

i murværk, samt kunne "overvintre" eller overleve lang tids

udtørring.

For alle angreb på træ er det dog karakteristisk, at træet krakelerer

og er mørt, og der dannes skrumperevner på tværs af træets

åreretning.