KARTOFFELRÆKKERNE
Forsiden  > Pas på dit hus > Fugtproblemer


Lokalplan 115
Energioplysninger
Byggeforeningsenergi
Indre Bys Lokaludvalg
Østerbro historie
Trafikforeningen Webersg.
Voldmestergade historie

Høyensgade
Skovgaardsgade
Wilhelm Marstrands Gade
Eckersbergsgade
Abildgaardsgade
Webersgade
Hallinsgade

Strandvejskvarteret
Lyngbyvejskvarteret
Humleby
Olufsvej
KrusemynteHusene
Oxford Allé
Søborg Park



Sitemap
Print version

Login

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret:
06/08 2017 21:39:38

Fugtproblemer

Det er vigtigt at fjerne den fugt, der er i huset. Og fugten er

efterhånden et stort problem, da vore huse bliver tættere og tættere,

jo mere vi isolerer og tætner vinduerne.

Udefra skyldes fugtproblemer oftest regnvand, der kommer ind i

huset via tilstoppede brønde, tilstoppede tagrender, utætte tagnedløb

eller utætte tage, defekte brandkamme, skotrender og vinduer. Der

kan naturligvis også være egentlige brud på vandrør eller afløb.

Fugt kan endelig komme som grundvand/fugt, der trænger ind i

kældervæggene eller op gennem kældergulvet.

Fugt indefra stammer dels fra os selv, dels fra brugen af boligens

forskellige rum og er derfor særlig udtalt i badeværelser, køkkener

og soveværelser. Denne slags fugt findes i luften og kan danne

kondens på kolde flader.

Da fugt kan give råd og svamp, er det vigtigt at være opmærksom

på symptomer på fugtskader.

Symptomer på fugtproblemer

Fugtproblemer giver mere eller mindre tydelige spor. Vand kan

således dryppe ned gennem huset fra et utæt tag eller et tæret

vandrør. Hyppigere ser man dog mildere symptomer som dug på

vinduerne og/eller jordslåede pletter på ydervæggene, især bag

møbler, malerier og gardiner.

Disse to fænomener er tegn på et dårligt indeklima og indebærer en

øget risiko for angreb af råd og svamp i vinduer og andet træværk.

Der er derfor al mulig grund til at sætte ind over for

fugtproblemerne, også selv om de ikke viser sig på nogen akut

måde.