Til alle beboere i Skovgaardsgade

Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Hvis vejret ellers tillader det vil der på mandag blive lavet bump i gaderne. Fos os betyder det, som I kan se i gaden, at der er markeret med pile midt på gaden, hvor de to bump skal etableres, ligesom at der er markeret, hvor der IKKE må parkeres på mandag.

Det er ud for nr. 1 C+D/6-8 og 32/23.

Kæmpe tordenbrag
En dag i oktober oplevede vi et stort lynnedslag og samtidig et kolossalt tordenbrag. Lynet slog ned imellem husene i gårdene mellem vores gade og Marstrandsgade. HFI-relæet i Tines hus (7) slog fra, det blev mørkt, samtidig med forskrækkelsen bredte sig hos alle. Med genbo Eriks hjælp blev huset straks gennemgået. Der opstod ikke ild i Tines hus og så vidt vides heller ikke i andres huse. Et senere tjek fra el-installatøren sagde god for alle installationer og HFI-relæet i nr. 7. Men uhyggeligt var det i minutterne omkring bragetl

Velkommen i gaden
I nr. 6 er Ida (Therkildsen) og Niels (Højlund Rasmussen) med deres to børn Luna Lee og Wilder lige flyttet ind.

Hjørnehuset 1 A er blevet solgt, til hvem vides pt. ikke, men nogen flytter ind …

Hvem har boet her længst? – en revideret TOP 10:
1. 1942: Ole til 1962 og igen med Kirsten fra 1987
2. 1946: Nina i nr. 8
3. Ketty i nr. 9
4. 1961: Ann Karin i nr. 11
5. 1966: Karin i nr. 32
6. 1972: Tine i nr. 7 (dog fraflyttet i et års tid)
7. 1972: Lilly i nr. 18 og lidt senere Johannes
8. 1974: Søren i nr. 13 og noget senere Mette
9. 1975: Edda i nr. 3
10. 1975: Susan og Michael i nr. 12

Lilly og Johannes (18) barnebarn Jonas på besøg i Det ovale værelse.
Et koncertorkester” Flume” havde engageret sig med Jonas og Silas’ musik som et indslag.
Obamas 2 døtre er fan af Flume og derfor bliver de alle inviteret til DET HVIDE HUS.

Affaldssortering
Alle fik en pjece fra kommunen forleden. Foreningen blev for år tilbage enige med kommunen om at lave en sortering i gaden, der byggede både på fælles containere gaderne imellem to og to og små containerkasser til enkelthuse. Vi har til stor undren ikke hørt noget siden fra kommunen, så vi venter stadig på, at det bliver igangsat.

Men venlig hilsen Ole (22) og gadeudvalget.

Kommentarer er lukket