Glimt nr. 6: Om Skovgaardsgade 12

Fra Michael og Susan Whyte har jeg fået denne historie, som de fik af advokaten, da de købte huset:
Vedrørende den boligmæssige anvendelse af ejendommen i den tid, den har været i familien Schous besiddelse.

Den 28.11.1974

Kære Advokat Bent Simonsen.
Da min fader glarmester Francis Schou i 1915 købte dette byggeforeningehus, der var naboejendom til min faders ejendom nr. 14, hvor vi dengang beboede 1.salen, var årsagen dertil den at opnå en større lejlighed, således at min farmor og farfar kunne bo sammen med os, altså få det man på landet kaldte en aftægtsbolig. Husholdningen var fælles. 1. sals lejligheden i nr. 12 blev direkte forbundet med den tilsvarende i nr. 14 via passage gennem de dobbelte ståldøre, der var etableret i brandmuren i henhold til brandvæsenets forskrifter. 2. sal i nr. 12 blev anvendt til soveværelser for mine forældre, min broder og mig. Ejendommen var altså hjem for 3 generationer af familien Schou.

Min fader havde glarmesterforretning med butik og værksted i Øster Farimagsgade 32. Da min farmor i 1936 var død opgav min fader af rationaliseringsgrunde butikslejemålet og indrettede stuelejligheden, hvor mine bedsteforældre havde boet til glarmesterbutik med værksted og lager i kælderen. Glarmesterskiltet i glasmosaik blev monteret på husets frontspids. Ejendommen var altså et enfamilieshus med beboelse på 1. og 2. salen og med familiens erhvervsvirksomhed i stue og kælder.

Efter faders død i 1955 arvede min broder Henry og jeg ejendommen. Min broder boede i mine forældres lejlighed og videreførte glarmesterforretningen i stuen. Da rammeforretningen p.g.a. udviklingen viste sig ikke at være indtægtsgivende, koncentrerede min broder sin virksomhed om vinduespudsning. Butikken blev opgivet og ryddet. Værelserne i stuen blev af min broder fremlejet til skiftende logerende. Det samme skete med værelserne på 2. sal. For at sikre min broders lejlighed bestående af 1. og 2. sal i nr. 12 blev et andragende om bekræftelse af denne sammenlægnings legalitet indsendt til Københavns Magistrat, da ejendommen nr. 14 i 1959 blev solgt, hvorved 1. sals lejligheden nr. 12 og 14 blev ophævet. I skrivelse fra Københavns Magistrats 1. afdeling af 12. august 1959 blev ændringen godkendt (J.nr. 245-368/59).

En kvindelig logerende Frk. Bøgelund, der var indflyttet i min faders sidste leveår og som assisterede ham med rengøring og husholdning giftede sig med Hr. Bjørn Hansen, og denne familie der var venskabeligt forbundet med min broder fik af ham overladt 1. salen i fremleje, idet han selv der var ugift flyttede op på 2. sal. Venskabsforholdet mellem min broder og familien Bjørn Hansen medførte i udstrakt grad fælles husholdning. Da familien Bjørn Hansen flyttede til eget hus i Greve, indrettede min broder sig igen på 1. salen – i sit barndomshjem, der stod med møbler og malerier osv. som i vore forældres tid. 2. salens værelser (køkkenet var indlagt) blev fremlejet i delvist møbleret stand.

Ved at overlade min broder brugsretten til vort fælles hus og barndomshjem, ville jeg gerne sikre hans tilværelse mest muligt, da han hele livet havde levet i ugift stand, da hans helbred efterhånden var vaklende. Han betalte en årlig husleje for hele huset og denne indbetaltes til Dem Advokat Simonsen som administrator. Ved fremleje af værelser på 2. sal og i stuen fik min broder praktisk talt kompensation for huslejen. Ejendommen blev altså også administrativt betragtet som et énfamiliehus.

Efter alt hvad jeg erindrer fra barndommen og til nu – altså omfattende en periode på 60 år – må jeg efter bedste overbevisning betragte ejendommen Skovgaardsgade 12 som et énfamiliehus beboet af 3 generationer af familien Schou med min broder Henry Francis Schou som sidste beboer med personlig rådighed over alle husets beboelsesmuligheder.

Med venlig hilsen Deres
Axel Schou

Skovgaardsgade og omegns historie, december 2006
Ole Gade Lorentzen, Skovgaardsgade 22

Kommentarer er lukket