SKOVGAARDSGADE

P. C. SKOVGAARD (1817-1875)

P. C. Skovgaard blev født på Hammershus ved Ringsted. Men han må være vokset op i Nordsjælland. Hans gode ven maleren Lundbye skriver nemlig i en senere karakteristik af ham:

Allerede som femtenårig kommer han på Akademiets tegneskole, og det bliver hurtigt åbenlyst, at hans stærke side er landskabsmaleriet.

”Barndom og ungdom i Tisvilde, naturen har mærket hans træk, der er skarpe. Hans holdning er fortrykt som birken i hegnet. Man vil ved nærmere bekendtskab finde et rart udtryk i hans blå øjne..”

Skovgaards store ambition blev at karakterisere vegetationen. Han blev dog ikke af den grund en naturalistisk maler. Han studerede træernes kroner og planternes struktur, men det var idealet, han søgte, ikke den individuelle karakteristik. Samtidig skulle vejret spejle sjælens dybder.

Men karakteristisk for Skovgaard var det, at vejret som regel var godt. Orkan og torden, oversvømmelser og skibe i havsnød er ikke Skovgaards sag.

Hans landskaber er rige og frugtbare. Han skildrer de sjællandske bøgeskove, og i det omfang, der er figurer, er det almindelige, harmoniske, danske mænd, kvinder og børn.

Først i 1854 rejser Skovgaard ud. Det er Høyens nationale kunstforståelse (se Høyen), der bevirker, at han skubber udlandsrejsen så længe. Et vigtigt programpunkt i den var, at danske malere skulle blive hjemme for ikke at blive påvirket af den fremmede geografi.

Men det var en god idé, at han sprængte den snævre nationalistiske ramme. Udlandsrejsen gav ham blik for andre farver i den danske natur.

Og på trods af rejsen var han fortsat trofast mod Høyens billedsyn: at alle skulle glæde sig ved at genkende fædrelandet og føle, at det netop var denne natur, der havde fostret dem.

P. C. Skovgaard døde den 13. april 1875, lige efter han var fyldt 58 år.

Gadens nyheder