Jeg tror, klubben startede med min far fra nr. 14 og naboen Schou i nr. 12. Min farbror Villy fra nr. 9 kom til lidt senere. Men de havde et problem: de skulle bruge en ekspert for at få gang i gevinsterne.
Løsningen lå lige om ”hjørnet” i nr. 16: Rosenkrantz! Hans andet hjem var nemlig travbanen i Charlottenlund. Han kunne alle navnene på hestene og hvem der red dem. Han spillede også på duer og tippede på fodbold og meget mere fx kendte han alle engelske fodboldklubber. På den måde blev de fire i klubben.
I starten skulle de skiftes som vært – én gang om ugen. Men de indså snart, at så skulle de slæbe øllerne, først her og så der. Men da der hos Aksel allerede var et øl-lager i kælderen, så det blev vedtaget, at det var lettere at mødes dér fast. Villy fik dog senere også lavet et mindre lager, så man kunne skifte lokaler uge for uge. Villys kælderrum var grønt og Aksels var gult og orange. Klubben fungerede fint i mange år.
Villy, Schou og Rosenkrantz i Villys kælder i 1960´erne
Når der var gevinst, skulle der lidt ekstra til. Aksel fik gang i sprit-primussen og stegte ål og frikadeller, altså nede i kælderen. De fik gule ærter til jul som min mor, Rigmor, lavede til dem samt – selvfølgelig, som det kan ses på fotoet, øl og snaps til. Det var GUF for Rosenkrantz og Schou, som jo begge boede alene og bestemt ikke var de store kokkemestre. Jo, jeg husker tydeligt, når der var madduft på trappen, for så var der gang i tipsklubben i kælderen.
Senere brugte de enhver anledning fx fødselsdage og højtider til at liste ned i en af kældrene, for så skulle der smovses med god mad og drikkelse.
Aksel, Rosenkrantz og Henry i Aksels kælder i slut 1960´erne
Rosenkrantz kom fra en fin familie men jeg tror aldrig, at han har haft et arbejde, for der var penge nok i familien. Til sidst gik pensionen til væddeløb og diverse spil. Det var ikke huset, der blev brugt tid til, kan Erik bevidne. Samme Erik kan tilføje, at Rosenkrantz havde lejet stueetagen ud til hans kusine, som irriteret fortalte, at han ikke ville skrive testamente og dermed betænke hende som hans eneste familiemedlem. Han mente nemlig, at han ville dø samme dag, han lavede et testamente. Da han gik bort, gik hele arven til staten, som solgte huset til højestbydende. Det var Erik og Merete der var de heldige at overtage et originalt hus, fx var elinstallationerne stadig stofledninger på porcelænsholdere.
Jeg tror at både, at Villys Ketty og Aksels Rigmor, i hvert fald i starten, var tilfredse med at de tippede i klubben. Så vidste de jo, hvor de var. Men jeg husker, at de i de sidste år, så skulle flere af medlemmerne følges hjem og lukkes ind ad hoveddøren. Aksel skulle jo ikke så langt. Men jeg tror at Ketty blev mere og mere sur over at modtage Villy sådan.
Villy og Aksel i Aksels kælder i slut 1970´erne
Rosenkrantz gik bort, så var der tre tilbage. Senere gik Schou bort, og så var der kun Villy og Aksel. De tippede så et stykke tid uden de store anstalter en gang om ugen dvs. at de fik en enkelt øl eller to. Ud over tipning hørte jeg en masse historier om deres fælles tid på bondegården i Ørsted tæt på Viby Sjælland. De kunne blive ved med at fortælle om deres jagttid og deres oplevelser på gården. Men på et tidspunkt lokkede faste tjenestemandsstillinger i Københavns sporveje med god løn og gode arbejdstider.
Villy havde lavet et pænt lille værksted i kælderen, hvor han lavede mindre reparationer til stuen. Det kunne også laves om til møder i tipsklubben. Hos Aksel var der Storm P.-plakater med øl-vitser på væggene. Det ene rum ud mod gaden var værksted og tipsrum, rummet mod gården var til konserves og øl-lager mm.
Fortalt af Henning, der blev født i nr. 7 stuen i 1948, og som flyttede med sin far og mor til nr. 14. Efter deres død boede Henning nogle år alene i huset, som han senere solgte til Kjartan og Cecilie. Historien om de to brødre, Villy og Aksel og de to søstre Ketty og Rigmor kan I læse i Glimt nr. 7. Villy og Ketty, boede hele deres liv i nr. 9 i stuen, Først døde Villy og sidste år Ketty. Stuelejligheden er nu er inddraget i huset af Hanne og Henrik.
Glimt nr. 7 og mere om glarmester Schou kan læses i Glimt nr. 1. på Skovgaardsgades nye hjemmeside, www.kartoffelrækkerne.dk
P.S. Ole fra nr. 22 kan huske, at hans far omtalte Rosenkrantz således: ”Hans far var en fin mand, professor på Københavns Universitet, men sønnen blev aldrig til noget.” Det er nu ikke helt rigtigt, for rigtignok står faderen som professor i KRAKs vejviser fra årene 1940 – 75 mens sønnen står som laborantassistent, og ”det var dog noget”. (Men går vi længere tilbage i KRAKs til perioden 1900-1935, så står der: Rosenkrantz, hofbetjent. Det kan være det er derfor at de var ”fine”?)
I øvrigt var Rosenkrantz gadeformand, da Henning og Ole løb rundt og legede i gaden som børn i 1950`erne.
