Da jeg var helt lille boede der en lægestuderende på 2. sal. Søren Gade hed han. Jeg kan huske ham i et svagt glimt, jeg var kun 3-4 år. Men han forærede mig min første Barbar-bog, som jeg var meget glad for.
Da jeg var barn i 1940´erne og 1950´erne boede hr. og fru Bank i stuen. Manden døde ca. 1948 og hun til sidst i 1950´erne. De havde 5 voksne børn, der tit kom på besøg til kaffe og kage i haven. En af døtrene, Grethe, rømmede sig så det kunne høres helt ned til søen, en anden råbte jævnligt på sin søn, V-I-L-L-Y. Også dette råb kunne høres viden om.
Fru Bank var så nysgerrig så man tror, det var løgn. Da vi i 1954 fik sat raftehegn op, efter at jeg havde afbarket stængerne, var det mod gaden som i dag men mod nr. 20 var det som det højeste mod gaden. Det klagede fru Bank over, selv om hun bedyrede at det ikke var hende. Min onkel Sophus der som barn boede i nr. 20 kendte Fru Wonsild. Derigennem fik vi det at vide. Men der kom syns- og skønsmænd og kompromisset var at halvdelen blev skåret skråt af, hvilket man efter nogle år ikke kunne se pga. den grønne efeu.
Men jeg husker at vi gennem mange år byttede avis med Banks. Derfor læste mine forældre både Politiken og Berlingeren hver dag. Hvor meget de læste er jeg usikker på, et ved jeg at min far med stor omhu læste sportssiderne og jeg læste tegneserien ”Far til fire” nederst på bagsiden af berlingeren. Den kender alle nu pga. filmatiseringerne, som jeg slugte som 10-12-årig – sådan ca.
På 1. sal boede hr. og fru Jensen. Hun var hjemmegående og hr. Jensen cyklede på kontoret hver dag og kom hjem til en kone, der altid vinkede til ham oppe fra vinduet. Dem kendte vi ikke særligt meget, de holdt sig for sig selv, de sad jo aldrig i have – det var fru Banks.
I KRAK står indtil 1935 Carl Klein så ejer af huset. Fra 1940 står fru Wonsild som ejer. Hun har aldrig boet der og beboerne er ikke nævnte i Kraks Vejviser. I 1950-60 dukker der en beboer Viuff Quistgaard op. Det navn kender jeg ikke, hvorefter Wonsild står der alene. Først i 1970 dukker en ny ejer op: Elinor Kotyza og en lejer stud. med. E. Gram. Først i 1985 dukker en lejer op: læge Morten Munch–Petersen op – blommestensmanden. Fra 1995 har jeg ikke flere oplysninger fra Kraks vejviser, idet jeg kun har for hvert femte år siden 1885. Stig og Ida købte huset i år 1995.
Blommestensmanden rullede sig ud i årene før jeg flyttede ind, men nåede dog at opleve de to beboere som levede som hund og kat, hende hjalp jeg mod ham i forskellige situationer, især når hun smed ham ud.
Skovgaardsgade og omegns historie, februar 1999
Ole Gade Lorentzen, Skovgaardsgade 22
