Nyhedsbrev: Maj 2016

Datoplan
Forårsrengøring søndag den 22. maj med afhentning af haveaffald den 26. maj.
Loppemarked lørdag den 11. juni.
Sct. Hans fællesspisning torsdag den 23. juni.
Sommerfesten lørdag den 20. august.
Efterårsrengøring søndag den 30. oktober.
Lystænding søndag den 27. november.

Den store stige
Er placeret i Øster Søgade ved nr. 27. Nøglen har Ole (22). Få den i god tid, hvis jeg nu ikke er hjemme, flere nøgler bliver lavet.

Hærværk i gaden
Alle har fået Jacobs og Nanakis brev om hærværk på deres bil. Det er selvfølgelig helt og aldeles uacceptabelt. Med hensyn til parkering i gaden henledes opmærksomheden på sidste gademødes henstilling til alle beboere i gaden:

De forsamlede beboere på årsmødet ønsker meget kraftigt at opfordre bilejere til ikke at parkere på vores eget stykke ”privat fællesvej” – lege- og opholdsarealet – midterstykket, hverken dag eller nat.

Undtagen ved af- og pålæsning. Som tidligere omtalt i de grønne breve blev et forslag om at give tilladelse til parkering på kommunens legearealer nedstemt i Borgerrepræsentationen. Men ved at nogle beboere benytter sig at muligheden, fordi skiltningen er mangelfuld, blev der udtrykt nervøsitet for, at denne praksis vil kunne fremme en mulig senere lempelse af den ellers nagelfaste regel om at legearealer er bilfrie – døgnet rundt.

Venlig hilsen Gadeudvalget
v/Ole (22)

Kommentarer er lukket