I det første “Glimt” fra 1995 skrev jeg om forretningerne i Øster Farimagsgade over for Skovgaardsgade og Marstrandsgade. Jeg fortalte om mejeriet “Dania”, hvor der nu ved siden af Bymann Cykler er en kiosk, hvor jeg var morgen- og eftermiddagsbud fra jeg gik i I til IV mellem (fra 6.-9.klasse). I 2017 har Bymann bredt sig indover kiosken, fiske- og grønthandleren.
Søren og Inga havde mejeriet. Jeg kan huske at Søren blev syg og kom på hospitalet i 1961. Jeg blev nemlig ringet op af Inga og bedt om at komme og hjælpe. Det kunne jeg efter arbejdstid i Privatbanken, hvor jeg var elev, også om lørdagen. Søren kom tilbage til forretningen, men døde i 1963. Da var jeg flyttet til Hjørring for at læse til lærer. Senere fik jeg at vide at Inga havde solgt forretningen. Men Inga … hvor er hun henne?
Jeg kan stadig se hende for mig bag disken i mejeriet år ud og år ind, uden ferie og fridage, Jeg slog op i telefonbogen. Der var flere der hed Inga Sørensen, men jeg kunne huske hendes mellemnavn Schaunburg og ganske rigtigt; der stod hele navnet. Jeg ringede straks op og med det samme sagde Inga: “Ja, det er mig! – er det virkelig dig Ole?” Vi havde meget at tale om ugen efter over eftermiddagsteen ude ved Dalgas Boulevard, samme sted som hun boede dengang. Hver morgen i alt slags vejr kørte de ind til forretningen på den blå nimbus motorcykel med sidevogn. Billedet med Søren på sin uundværlige Nimbus lånte jeg af Inga.
Søren Sørensen med sin Nimbus
Som I kan se, så var fortovet meget bredt – der var ingen cykelsti dengang. Gaden var belagt med brosten og der var sporvognsskinner i midten til linjerne 4, 14 og 15 (linje 4 blev senere til bus 40, linje 14 det samme men linje blev 15 nedlagt). Kastanietræet var ikke så stort at det kunne undvære støtte. På hjørnet af Marstrandsgade ses købmandsforretningen “Tilko”, hvor vi handlede. Jeg kan stadig huske den første gang jeg blev sendt derhen alene. Jeg skulle passe godt på rationeringsmærket, jeg skulle nemlig købe kaffe. Alligevel var det ikke i min hånd, da jeg stod i forretningen. Grædende løb jeg hjem; min mor hjalp med at lede – og vi fandt det! Det havde sat sig fast i Henriksens flettede stakit i nr. 5 (det samme som i dag). Dagen var reddet. Det var lige efter krigen, vel i 1946 eller 47.
Hvor beboeren i Marstrandsgade havde købt morgenbrød og (vist nok) mælk er ikke til at sige. Der var nemlig mange muligheder: 8 mejerier og flere bagere i Øster Farimagsgade. Om det er hans Vespa-scooter, der står parkeret, kan man kun gætte på. Sådan en drømte vi om at få, fordi der sad så tit så mange søde piger bagpå.
Skovgaardsgade og omegns historie, april 1997
Ole Gade Lorentzen, Skovgaardsgade 22
