J. A. SCHWARTZ GADES HUSEJERFORENING

Johan Adam Schwartz var en såkaldt 2. generationsindvandrer, idet han var søn af en fra Tyskland indvandret elfenbensdrejer.

Som 14 årig kom Johan Adam i lære i faderens kunstdrejervirksomhed, Det Schwartz´ske Etablissement, og sendtes som 17-årig på rejse til Paris og London. Han var på denne rejse under opsyn af hofguldsmed J.B. Dalhoff, som sørgede for at den unge mand flittigt besøgte museer og fabrikker og der tegnede maskiner og konstruktioner.

I 1846 gjorde Johan Adam Schwartz sit mesterstykke, og året efter blev han optaget som medinteressent i faderens forretning.

Efter hjemkomsten blev han faderens medarbejder, fortrinsvis som den, der havde fornemmelse for fagets æstetiske og kunstneriske sider og som den der kunne omgåes pen og blæk, hvilken egenskab faderen erkendte at savne.

Allerede som 18-årig havde havde Schwartz i en artikel i bladet “Søndagen” vist interesse for en forbedret håndværkerundervisning.

Artiklen vakte stor interesse, hvorfor han yderligere skrev en artikel om ” Ideer til en Haandværksskoles Indretning”, hvori han slog til lyd for oprettelsen af skoler, hvis mål lige fra den laveste klasse skulle være at opdrage eleverne til håndværkere. Der skulle undervises i almindelige skolefag, i tegning, maskinlære og i forskellige tekniske færdigheder.

På Schwartz. initiativ oprettede Industriforeningen i 1841 Industriskolen i Snaregade. Schwartz valgtes samme år som suppleant i Industriforeningens bestyrelse, og i 1857 blev han valgt som formand for foreningen. Det var han indtil 1861. Som formand arbejdede han blandt andet for, at kunstnere fik større indflydelse på håndværkernes arbejde.

Til trods for et svagt helbred var Schwartz tillige i perioden 1859-65 borgerrepræsentant, og virkede bl.a. for indkomstskatteloven for Hovedstaden.