cykel-lig

På gademødet d. 6. november aftalte vi at gøre noget ved alle de cykel-lig, der står i gaden. Trods mange opfordringer fra formandsskabet er der stadig mange “døde” cykler.

Vi har – som aftalt på gademødet d. 6. november – idag sat et rødt tape på alle de cykler, der var parkeret på gaden (midterstykke som kommunal vej) her til formiddag. Øvrige cykler, som ikke var “hjemme” betragter vi som i brug.

Så har du fået rødt tape på din cykel – og den stadig er i brug, så skal du bare fjerne det.

Vi har forhørt os hos politiet – og når der er gået en måned, hvor cyklen stadig henstår og det røde tape ikke er fjernet, henvender vi os til ordensmagten, som så kommer og afhenter cyklerne som hittegods.

Er ens cykel afhentet og man gerne vil have den tilbage, kan man henvende sig til politiet, der opbevarer den i 3 mdr. – hvorefter den bliver solgt på auktion. Man skal dog betale diverse omkostninger i forbindelse med afhentningen.

“Levende” cykler bedes anbragt i ens forhave eller ud for nr. 41 – eller på midterstykket op ad ens eget hegn i “ét lag”, altså ikke flere cykler uden på hinanden – ejheller, hvis den er til gene for andre.

Parkér aldrig cykler på fortovet eller op ad hegnet i ulige numre – bortset fra midterstykket.

Kommentarer er lukket