Gigi atter bag pizzadisken

Pizzariaet på Øster Farimagsgade 26 ved siden af Focus har fået nyt navn og en ansigtsløftning. Det er italieneren Gigi, der er rykket ind som ny ejer i Da GiGi og han lover, at der inden længe også kommer nye markiser op og at fortovet bliver inddraget til spisende gæster, når vejret er til det. Hvis du synes, du har set Gigi før, så er det fordi han tidligere har arbejdet i pizzariaet Isola di Lampedusa længere nede af Øster Farimagsgade.

Ud over at servere pizzaer, sandwich og udvalgte kødretter vil Gigi gerne sælge italienske specialiteter i form af oste og skinker fra butikken. Vi ønsker ham held og lykke i de nye lokaler.  

Kategorien ”Lokale nyheder” vil løbende skrive om begivenheder fra hele vores lokalområde i Østervold kvarter. Har du en god historie, er du mere end velkommen til at tippe os på kontakt@kartoffelraekkerne.dk

Kommentarer er lukket