Maleriet med motivet Skovgaardsgade er fra ca. 1928. Min mor fik det i 1990 af familiens mangeårige gode venner Mary (født Klein) og Gunnar Bonnesen. På trods af den følgende historie, syntes de at billedet burde hænge på væggen hos hende i Skovgaardsgade 22 i stuen.
Marys far Sophus Klein og hans bror Johannes mistede deres mor i 1896. De flyttede to år senere sammen med deres far Carl ind til Anna Klein (født Christiansen), som så blev deres stedmor, ind i nr. 20 netop på min fars 11.års fødselsdag. Han var flyttet ind i nr. 22 i 1896.
I Kraks vejviser fra 1890 står Anna Christiansen opført som ejer, og i år 1900 står der både A. Christiansen og C.P. Klein. Men i 1895 står der ifølge Krak opført beboere som J. og B. Klein. Om det er familie vides ikke, men det vil nu blive undersøgt.
Mary, der i år er fyldt 80 i år, fortæller at hendes mormor og morfar boede i Skovgårdsgade 24 stuen med 4 børn, hvoraf et af børnene var Marys mor Miss. De står opført i Krak i 1895 som Bøssemager M.E.C. Jacobsen. Marys far Sophus leger med Miss i gaden og det ender med bryllup. De flytter til en to-værelses lejlighed i Thomas Laubsgade, hvor Mary blev født i 1919. Da Marys far og mor vandt ejerretten til et byggeforeningshus i Haraldsgade flyttede de derud. Da de nu fik 4 værelser skulle der hænge noget på væggene, hvorfor de bestilte 3 malerier hos maler Johansen. Han boede i Øster Farimagsgade mellem Skovgaardsgade og Marstandsgade. På husfacaden var placeret et udhængsskab, hvor han reklamerede med eksempler på sin kunnen. Det ene motiv malede han med Skovgaardsgade, de to andre med motiver fra Kastellet, malerier som også er foræret væk.
Min far har leget med brødrene Sophus og Johannes i gaden. De blev nære ungdomsvenner, et venskab der holdt hele livet.
Johannes sejlede på verdenshavene som hovmester, gik i land og nedsatte sig som slagter i Reykjavik på Island før 1. verdenskrig. Han blev gift med Elin, der var islænding, og de fik 3 børn. Da den mindste var spæd døde hun og han ægtede hendes søster Sylvia. De fik ingen børn sammen. Det var hårde tider og de blev økonomisk støttet af familien hernede.
Hans stedmor døde i 1936 og hans far i 1938, hvorefter nr. 20 blev solgt til Fru Wondsild – ifølge Kraks vejviser fra 1940 – som ejede men ikke boede i huset, da jeg var barn. Men under 2. verdenskrig tjente han mange, mange penge på at sælge slagtervarer til amerikanerne og gengældte de hårde tider. Jeg kan i min barndom huske, at vi altid skulle ned på havnen, når juleskibet fra Island ankom. Vi hentede en lammekølle, dengang en sjælden spise, og nogle gange en tønde sild. Det gjorde Mary og hendes bror også. Det var en hilsen fra den nu rige onkel. Han boede hos os, når han ca. hvert 5. år var på besøg i Danmark. Det gik ikke stille af. Der var fest og ingen smalle steder. Han døde som 95-årig i 1982.
Sophus har ligeledes siden 1911 rejst på verdenshavene indtil han i 1917 kom i fast rutefart mellem København og Ivigtut på Grønland som maskinmester. Han sejlede med kryolit (der bruges ved fremstilling af aluminium; firmaet eksisterer ikke mere men lå på Strandboulevarden nær Århusgade).
Mary fortæller, at hun ikke måtte komme i kommuneskolerne, hverken Vognmandsmarken eller Bryggervangen (nu sammenlagt til Kildevældskolen). I området var der mange husvildebarakker; det var ikke guds bedste børn, der gik i skole der. Derfor blev hun sendt i en privat skole: Dronning Karoline Amalies pigeskole på hjørnet af Rigensgade og Suensonsgade. I dag er det en børneinstitution. Årsagen til at hun kom i netop denne skole ved hun ikke. Det var nemlig først langt senere, at familien ved slægtsforskning fandt ud af, at Marys oldemors bror var selvsamme dronnings livlæge. I øvrigt står hendes buste stadig i den store legesal: Dronning Karoline Amalie, der var Kong Christian VIII anden kone.
Det var en meget gammeldags skole med mange salmevers og megen håndarbejde, ikke noget med fysik og kun lidt regning. Mary måtte senere hen tage flere kurser for at rette op på den ringe skolegang.
I 1940 sejlede Marys far ud årets første tur til Grønland den 31. marts. Mary kan huske at forældrenes sølvbryllupsdag den 9. april 1940 blev en særdeles mærkelig dag – udover at hun og moren måtte være alene. Ved krigens udbrud blev skibet overgivet til de allierede og han sejlede i alle krigsårene mellem New York og Grønland – i et farligt farvand, hvad både Titanic´s og senere Hans Hedtofts forlis vidner om, men også fra frygten for torpedoer fra Nazi-tysklands undervandsbåde. Faren skrev hjem hver gang han kom i land; men da al post fra udlandet ophørte i 1941, fik Marys mor meddelelser fra sin mand på følgende måde: hvis der ved lønudbetalingen fra Kryolitselskabet fulgte 5o kr. så betød det, at han var kommet vel i havn. I 1942 stod der i avisen, at der forsvandt to danske skibe på grønlandsfarten – men ikke hvilke. Der gik lang, lang tid uden at der kom besked via lønnen. Det var en forfærdelig uvished at leve med. I sommeren 1942 da Mary var 21 år blev moren syg, men Mary fortæller, at hun var ret sikker på, at moren døde mere af sorg over at hendes mand var død end af sygdommen. Blot en uge efter at hun sov ind blev der indsat 2 x 50 kr. på ”lønsedlen”. Marys far havde overlevet og gennemførte mange farefulde sejladser krigen igennem og kom først hjem til Danmark den 20. december 1945. Sophus døde som 68-årig i 1958.
Skovgaardsgade og omegns historie, december 1999
Ole Gade Lorentzen, Skovgaardsgade 22
