Til stede fra gadeudvalget: Lars Holm Hansen (17), Bryan Nicholls (49), Jesper Linell (25), Signe Maria Christensen (5), Christian Dippmann (41), Mikala Satiya Rørbech (35).
Afbud: Malene Holst (38) Flemming von Holck (32).
Andre: Didde Mosegaard (22).
De trafikdæmpende foranstaltninger
Vi skal have markeret placeringen af plantekasser, borde og grill på asfalten så grejet kan flyttes tilbage når man har flyttet det.
Plantekasserne skal forsynes med tydelige reflexer. Christian undersøger og køber.
Et par af kasserne trænger til et serviceeftersyn (tømmes, samles bedre og den slags).
Det tar vi fat på på store fejedag 6. oktober.
Store fejedag
er altså søndag den 6. oktober. Vi mødes klokken 10 til de ovenstående opgaver og til efterårsrengøring af gaden, nuslen om bedene osv. Vær med til at feje hele gaden, ikke bare foran eget hus! Også vandrenderne skal have en grundig omgang.
Markering af ikke-parkering op til træerne i solsiden/lige side.
Didde foreslog en markering af at man ikke må parkere helt op til gadetræerne i solsiden. Årsagen er et tilfælde hvor en ambulance ikke kunne komme ind på midterstykket uden at skade en parkeret bil dér. Det blev besluttet at placere to af plantekasserne et stykke fra træerne for at sikre ubesværet gennemkørsel. Det gør vi på store fejedag.
Gadefesten 2025
Dette års gadefest var smadder hyggelig og sjov og blev stablet på benene af gode folk med meget kort varsel. Næste år vil vi tage gadefesten op på et gademøde før sommerferien og prøve at få stablet et festudvalg på benene i god tid. Festen kostede gadekassen kr. 4000,-
Datoen er i 2025 første lørdag i september. Sæt kryds i kalenderen!
De nye skraldespande
Der er mildest talt ikke begejstring for de mange skraldespande vi er blevet udstyret med, og det er noget uklart hvordan man kan arrangere sig med nabodeling eller ansøgning om mindre beholdere. Anna Mosegaard (14) har tilbudt at kontakte kommunen for at høre om der er alternative muligheder til det der umiddelbart tegner sig. Det tilbud takkede gadeudvalget ja til og ser frem til en tilbagemelding fra Anna. Men man kan også selv gøre noget hvis man vil. Deling, placering og størrelse kan justeres via nemaffaldsservice.kk.dk.
Nu står der nye og gamle skraldespande mange steder uden for haverne. Der må ikke stå skraldespande – eller cykler eller andet – på fortovet i solsiden!
Lystændingsfesten
er lørdag den 30. november kl. 17. på det høje. Sæt kryds i kalenderen!
Høring om metroarbejde i Østre Anlæg
Der skal muligvis etableres en metrolinje fra Rigshospitalet under Kartoffelrækkerne og Østre Anlæg til Lynetteholmen. Det vil i givet fald få langvarige og omfattende konsekvenser for vores dejlige Østre Anlæg (delvis opfyldning af sø, lastbiltrafik, larm…). Der er mulighed for at afgive høringssvar på blivhoert.kk.dk > Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5. Der er meget kort tid tilbage! Sidste frist er 26. september. Der er dog tilsyneladende ’kun’ tale om en supplerende perspektivundersøgelser og altså rigtig langt fra en beslutning.
Store fejedag
Søndag den 6. oktober kl. 10.00.
Næste møde i gadeudvalget
Onsdag den 11. december kl. 20.00.
Lystændingsfest
Lørdag den 30. november kl. 17.00 på det høje.