Til alle beboere i Skovgaardsgade
Sct. Hans-aften:
Vi nærmer os Sct. Hans aften nu på lørdag den 23. juni. Traditionen tro spiser de beboere, der er hjemme og har lyst, sammen nede på legearealet.
Hvis vejret er meget varmt, bør det overvejes at undlade at sætte teltet op, men nøjes med parasoller. Hvis det skønnes at blive noget køligt senere på aftenen, så sættes teltet op kl. 16. Det må vi hjælpe hinanden med, som vi plejer.
Pt. vides det ikke om kommunen forbyder bål i år nede ved søen. Vi må se tiden an.
Hanne bliver student
Tom og Lisbeths Hanne (17) bliver student meget snart. Igen afhængigt af vejret: måske sættes teltet op torsdag den 28.6. til brug ved en familiefest og bliver stående til om fredagen, hvor alle studenterne kommer på besøg. Skal teltet op og ned, er der nok brug for hjælp fra nogle beboere.
Nye beboere
I hjørnehuset flytter den nye familie ind 1.7.
Den årlige gadefest
Er lørdag den 18. august. (Pt. er der ikke noget festudvalg – hvem slår sig sammen og tænker, fx på arrangement for børn og voksne om eftermiddagen?)
De venligste hilsener
Gadeudvalget v/Ole
P.S. For nogen tid siden efterlyste jeg en grensaks, som jeg dog fandt i min egen gård, lidt gemt væk. Men siden har jeg lånt min lille muggert ud til en beboer. Hvem er det?