Frø af ugræs er føjet over hegnet …
Der har i længere tid eksisteret forskellige opfattelser af, hvad hegnsreglerne ifølge lokalplanen af 1987 samt den fra kommunen uddybende vejledning fra 2014, betyder sådan helt konkret. Det kan man dels iagttage på rækkernes facebookside dels i referatet fra sidste bestyrelsesmøde, som er vedhæftet dette gadebrev.
I Lokalplanen står der i §4 stk. 2: ”Forhaverne skal hegnes særskilt med et for kvarteret passende hegn” med følgende vigtige fortsættelse ”efter magistratens nærmere godkendelse …”. Det betyder, at man altid skal ansøge kommunen om godkendelse af et nyt hegn, selv om det fuldstændigt ligner det gamle. Det kom bag på mange, da det kom frem på sidste
Fx hegnet i nr. 22, hvor jeg bor. Hegnet blev udskiftet for et par år siden og ligner fuldstændigt det gamle i forhold til højden. MEN da jeg ansøgte kommunen om godkendelse/tilladelse fik jeg nej, fordi det i den ene halvdel var over 140 cm. som de vejledende regler fra 2014 foreskrev. Da hensigten var at få et levende hegn, der ville vise sig om ganske få år med trådnet som støtte, ansøgte jeg om dispensation, idet levende hegn må være indtil 170 cm høje. Min argumentation blev uddybet af fotos af to naboers hegn: Det levende hegn i nr. 26 og det (delvise) levende hegn i nr. 16. (Der er et stakit, men som fremstår som et levende hegn, der er 140 cm. Denne ansøgning om dispensation blev accepteret, idet den blev vurderet som ”et for kvarteret passende hegn.”generalforsamling.
Heri ligger to vigtige pointer: 1. At man altid skal ansøge om tilladelse og at ved et nej, man kan sende en begrundet ansøgning om dispensation, og 2. at man uforvarende kan komme til at anmelde andres evt. ulovligheder, fx hvis hegnet i nr. 16 var 160 cm, så var det ulovligt. (Men det er lovligt for det er lavet før 1987). Hvis hegnet var fra efter 2014, så var kommunen pligtig til, nu det var kommet til deres vidende, oprette en sag herpå. Det at fotografere naboers hegn som en fornuftig argumentation for egen ansøgning er givetvis en del af de ”23 nyoprettede anmeldelsessager”, som er nævnt i referatet fra sidste bestyrelsesmøde.
Det skal lige bemærkes, at så vidt jeg kan læse lokalplanen, så står der ikke noget om selve indretningen af haverne, om der fx skal være fliser, sten eller om der i gården skal være træ eller fliser samt om hvordan max-højden er for plankeværkerne.
I det hele taget dur det ikke at argumentere over for sig selv eller over for kommunen, at naboen også har fx en altan som i nr. 34 på 2. sal. Den er fra 1937. Man må gerne renovere en altan som fx i nr. 10 for nogle år siden. Et ’ønske om en ny, skal der ansøges om. Skillelinjen i så henseende går før eller efter 1987 – Lokalplansåret.
Sagerne om hegn afslører et dilemma os beboere imellem. Nogle er oprørte over, at man angiver hinanden. Om det er ud fra devisen: jeg vil helst gøre som det passer mig, selv om der findes en lokalplan, for kommunen opdager alligevel ikke noget. Er det ordentlighed? Hvis bestyrelsen får en henvendelse fra et medlem vedr. et spørgsmål om dette eller hint er lovligt, så – forstår jeg – spørger de kommunen, om der ligger en sag herpå. På den måde kan kommunen få at vide, at noget måske ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse og at en godkendelse efter ansøgning er påkrævet.
Det ville selvfølgelig være ideelt, at alle nye som gamle beboere læste lokalplanen grundigt, evt. spurgte naboer, gadeudvalg, bestyrelsen inden man renoverede stort eller småt i huset. Alle, der har købt et hus efter 1987, burde kende til betingelserne: at der findes en lokalplan, der skyldes at husene er vurderet som bevaringsværdige. Som der står i referatet, så er der blandt foreningens medlemmer og i bestyrelsen ikke enighed om, hvad der forstås ved ”et for kvarteret passende hegn.”
Man kan være enig i hensigtsmæssigheden i den politisk vedtagne lokalplan (og der er regler som måske ikke er fornuftige dels fx vedr. overgangen fra skifer til mørtel ved brandkammene på taget, der altid får revner efter 10-20 år, dels at døre med glas mod gården burde tillades og givetvis andre forhold), men det må jo tages op og diskuteres blandt beboerne og i bestyrelsen. Praksis bør vel ikke være, at reglerne ikke skal følges under dække af ”Det er fordi jeg går ind for størst mulig diversitet”.
Når det igen bliver tilladt at holde møder over 10 personer, var det måske en ide at tage en drøftelse af dette udspil?
Dette oplæg er skrevet af Ole (22)
