JENS JUELS GADE

JENS JUELS (1745-1802)

Jens Juels forældre ligger begravet i Gamborg på Fyn. På farens gravsten står: ”Her hviler i jorden efter 72 års redelig vandel på jorden Jørgen Jørgensen, virksom i sin snævre kreds, ungdommens trofaste vejleder som degn i gamborg i 46 år, from, godmodig og elsket af alle, ejegod Ægtemand imod sin efterlevende Hustru, Elisabeth Vilhelmine Juel, som han efter 51 års Ægteskab første Gang bedrøvede ved sin Død den 4. Juni 1776. Retskaffen Fader for tre Børn, hvoraf endnu to levende.”

Hans udadvendte og åbne karakter skaffede ham hurtigt mange kunder. De første fik han blandt vinkyber Klingbergs omgangskreds.

Den harmoni og de borgerlige dyder, som gennemsyrer teksten på gravstenen, ser også ud til at have været fundamentet i Jens Juels liv.

Han var degnens førstefødte. Som 15-årig blev han sendt i lære hos maler Gehrmann i Hamborg. Jens var en flittig og dygtig elev, der snart overgik sin lærer. Han blev dog i Hamborg til 1765 og vendte først som tyveårig tilbage til Fyn. Her malede han sin søster og et par af præstens børn.

Formodentlig var det præsten i Gamborg, der opfordrede Jens Juel til at søge ind på Kunstakademiet i København. Senere samme år blev han optaget på akademiet, og allerede inden han sluttede sin uddannelse her, blev han karakteriseret som en af Danmarks bedste malere. Hans stærkeste side var portrættet. Akademiets obligatoriske øvelser i historiemaleri interesserede ham mindre.

Hans udadvendte og åbne karakter skaffede ham hurtigt mange kunder. De første fik han blandt vinkyber Klingbergs omgangskreds. Vinkyberen boede i St. Kongensgade, og her flyttede Jens Juel ind som logerende i 1767.

I begyndelsen af 1769 malede Jens Juel sit første billede for kongehuset. Han havde håbet, at billedet af dronning Caroline Mathilde ville føre et legat til en udenlandsrejse med sig, men han fik ikke svar på sin ansøgning. Det betød, at han blev nødt til at slide med historiemaleriet. Kun med et sådant billede kunne han deltage i konkurrencen om Akademiets guldmedalje, der ville udløse et rejselegat. I 1771 fik han den eftertragtede guldmedalje, men uvist af hvilken grund blev det Abildgaard, der det år fik rejselegatet. I november 1772 kunne han dog endelig drage afsted, takket være en understøttelse tilvejebragt af “høje herskaber”.

Udlandsrejsen varede næsten 8 år med lange ophold i Hamborg, Dresden, Rom, Paris og Geneve. I marts 1780 vendte han tilbage til København, hvor efterspørgslen efter Juels portrætter blev enorm. Samme år blev han hofportrætmaler, i 1782 medlem af Akademiet og i 1784 professor ved Akademiet. Han interesserede sig ikke meget for at undervise, men ikke desto mindre blev han direktør for Akademiet i 1795-97 og igen i 1799-1801.

“Jens Juel havde et ufejlbarligt instinkt for det ægte, det ukunstlede og det harmoniske, en evne til at gennemarbejde en komposition uden at overarbejde den og en sikker sans for billedets velafbalancerede opbygning. Han er en af dansk kunst fineste og sikreste tegnere.. og havde en særegen evne til at ramme et ansigts lighed.. og altid en elskværdig lighed” hedder det i karakteristikken af Jens Juel i “Dansk Kunsthistorie”, bind 3.

Jens Juel blev i 1790 gift med Rosine Dörschel, datter af Bernsdorffs gartner. De nåede at få seks børn. Den 27. december 1802 døde Jens Juel.

Kun to af hans børn, døtrene Julie og Susanne, levede til de blev voksne. De blev begge gift med Eckersberg, Julie i 1817 og Susanne i 1828 efter Julies død.

Jens Juels Gade
Jens Juels Gade
Jens Juels Gade

Gadens nyheder