Gademøde: Onsdag den 5. Oktober 2022

  1. Velkomst
  2. Valg af ordstyrer og referent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Kommentarer til referat fra sidste gademøde
  5. Nyt fra husejerforeningen (HØF)
    • Bestyrelse, ny sekretær
    • Gadebidrag fra Husejerforeningen
    • Evt. Fornyelse af husenes elkapacitet
    • Fornyelse af vandrør i Webersgade
    • Bygningsdirektiv om energibesparelser
    • Kontingent
    • Fællesarrangementer (foreningens 150 års jubilæum)
    • Oprettelse af webarkiv
    • Generalforsamling
  6. Opsamling fra sidste gademøde (cykler, ladcykler, træer, gadeborde ´)
  7. Gadens økonomi
  8. Referat fra – og nedsættelse af udvalg (vedligeholdelse, gadefest, forskønnelse, cykelmafia, webredaktør)
  9. Vigtige datoer (gadefejning, lystænding, næste gademøde)
  10. Eventuelt

1. Velkomst
Gunvor bød velkommen

2. Valg af ordstyrer og referent
Referent: Jenny (WMG 14)

3. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt

4. Kommentarer til referat fra sidste gademøde
Der var ingen kommentarer til referat fra sidste gademøde.

5. Nyt fra husejerforeningen (HØF)
Gunvor orienterede om arbejdet i bestyrelsen for husejerforeningen:

Bestyrelse, ny sekretær

Der er på timebetaling ansat en ny sekretær fra og med september, Charlotte Mathiassen, Jens Juelsgade. Sekretæren skal blandt andet tage sig af den store opgave med at digitalisere foreningens arkiv.

Gadebidrag fra husejerforeningen

På baggrund af Henriks oplæg vil der blive stillet forslag på GF om lade gadebidraget fungere som hidtil. Dog vil beløbet stige med 30 procent og dermed ende på 266 kr. pr hus.

Evt. fornyelse af husenes elkapacitet

Der har været afholdt ekstraordinært møde i bestyrelsen for at drøfte fremtidssikring af husene. I nybyggede huse er der 25 ampere i leveringsomfang fra elnettet – vores huse har kun 5 ampere og er derfor ikke dimensioneret til at kunne klare den belastning af installationerne, som øget el-forbrug og evt.opladning af elbiler medfører. Foreningen ser på forskellige løsninger. Nyinstallation af kraftigere el-net vil løbe op i 40-50.000 kr pr hus. Forskellige scenarier vil blive drøftet på generalforsamlingen.

Københavns kommune har besluttet at opstille 700 nye ladestandere i byen, og det vil forhåbentligt medføre, at færre søger om tilladelse til at opsætte el-udtag fra eget hus.

Bestyrelsen opfordrer igen kraftigt til ikke at tappe strøm til elbiler fra husene.

Fornyelse af vandrør i Webersgade

Webersgade har som den eneste gade i foreningen ikke fået fornyet sine vandrør. De har sparet op i flere år og vil nu have arbejdet udført. Der er fundet en god (og væsentlig billigere) løsning: HOFOR har tilbudt at nedlægge nye vandledninger i gaden, der skal forsyne begge sider. De enkelte huse i de lige numre (vores forening) skal så bare selv betale for stikledninger ind til husene.

Bygningsdirektiv om energibesparelser
Der er i dag krav om, at huse skal isoleres ved nybygning. I nærmeste fremtid vil der formentlig blive rejst tilsvarende krav om isolering v. større ombygninger af gl. huse. Der kan spares meget ved at få tjekket gamle varmeanlæg, f.eks. få udskiftet cirkulationspumpen. Foreningen planlægger at holde et orienteringsmøde om energibesparelser.

Kontingent
Hidtil har hvert hus betalt 1000 kr. til husejerforeningen. Der bliver rejst forslag på GF om at hæve beløbet til 1200 kr.

Husejerforeningens 150-års jubilæum
Foreningen ønsker at markere jubilæet på forskellige måder, herunder:

  • Sankt Hansfejring på samme måde som sidste år, hvilket var en stor succes. Der er taget kontakt til den ”anden side af søen” med henblik på at planlægge bål på søen og båltalen fra vores side til næste år.
  • Foredrag på Kunstmuseet – med et lille glas – med særligt fokus på de Guldaldermalere, vores gader er opkaldt efter.
  • Fodboldturnering ml. gaderne i foråret 23. Desværre har kun to personer foreløbigt meldt sig som tovholdere. Det er ikke nok, flere må meget gerne melde sig.
  • Forslag om Luciaoptog i gaderne er blevet forkastet, da logistikken blev for svær.
  • Evt. genoptryk af bogen om Kartoffelrækkerne

Generalforsamling:
Mandag d. 20. marts 2023 i kirkens krypt

6. Opsamling fra sidste gademøde (cykler, ladcykler, træer, gadeborde)
Gunvor takkede alle de aktive, der har ordnet nye gadeborde, beplantning m.m. til fælles glæde.

De fremmødte drøftede, hvordan gadens beboere kan tage mere hensyn til hinanden, især hvad angår oprydning, bevoksning (træer der er til gene for naboer), haveaffald der ligger flere uger, placering af cykler, herunder vigtigheden af at sørge for, at fortovet er fri for cykler, barnevogne, beplantning etc.

Det er svært for børn, barnevogne at komme frem, når gaden er blokeret af store biler – hvad den ofte er.

Der stilles forslag om at gøre det ”forbudt” at parkere cykler foran huse ud til fortov. Der er enighed om, at dialog først og fremmest er vejen frem, samt at der skal gives mere plads til nye initiativer.

Alle opfordres til at anbringe cykler i forhaverne eller ud for nr 41 og ladcykler ud for nr 13/15/41.

Formanden hilste alle nye initiativer, herunder det nyligt oprettede Forskønnelsesudvalg, velkommen og gav udvalget beføjelse til at foretage en nødvendig oprydning af gaden m.m. Alle er meget velkomne til at henvende sig til udvalget, hvis man har forslag til forskønnelse af gaden.

Bl.a. opfordres man til at fjerne visne plantekrukker, der stilles ud på det fælles midterstykke.

Gadens ”cykelmafia” fortsætter med oprydning af cykler.

Der er blevet søgt om tilskud til fire nye træer, men kommunens pulje var desværre opbrugt – igen. Vi har stadig brug for at forny de syge træer i gaden, men Gunvor/Jens Peter (12) vil endnu engang forsøge at søge penge, denne gang i Biodiversitetspuljen.

Der skal nok hentes penge i gadekassen til fjernelse af de gamle træer…. med mindre nogen melder sig til jobbet.

Jens Peter (WMG12) har foreslået at lade et enkelt træ stå aht. biodiversiteten. Enighed om god ide, såfremt det ikke blot ender med at se forsømt ud. Lise (WMG35) foreslog at lade en klematis vokse op ad et evt. insekttræ for at skjule den døde stamme.

7. Gadens økonomi
Henrik forelagde gadens regnskab. Pt. 25.700 kr. i kassen.

Årets omkostninger har bla. været gadefesten, da udgifterne (ca. 10.000 kr) hertil (for første gang) udelukkende blev afholdt af gadekassen, samt reparation af nye borde (2500 kr.).

Forskønnelsesudvalget bliver tildelt op til 5000 kr. til det videre arbejde med fornyelse af gadeborde, rådne plantekasser, beplantning m.m.

Referat fra – og nedsættelse af udvalg (vedligeholdelse, gadefest, forskønnelse, cykelmafia, webredaktør)
Vedligeholdelsesudvalget blev genvalgt
Webredaktør: Randi (ØS60)
Bedekoner/Forskønnelsesudvalg: Jenny (WMG14), Marie (WMG2D), Nanna (WMG 17), Lise (WMG35), Birgitte (WMG18)
Gadefest: Antje (WMG29), Morten (WMG14), Lene (WMG27), Marie (WMG 2.D)
Cykelmafia: Morten (WMG14), Torsten (WMG2D),
Fødselsdagsflag: Da Ole Flagmand ikke længere hejser flaget til børns fødselsdage, må man selv gøre det. Flaget ligger i bænken, og Lars Storm WMG18 har en farveprinter, man kan låne.

OBS: Lars vil meget gerne af med farveprinteren, så den søger et nyt hjem hos én af børnefamilierne.

9. Vigtige datoer
Gadefejning og lystænding 27.11.22
Fastelavn: 19.02.23
Næste gademøde 20.2.23
Generalforsamling: 20.3.23

10. Eventuelt

  • De der har frugttræer skal være venlige at feje nedfaldne æbler, blommer osv. op fra gaden.
  • Det ville være dejligt, hvis Vinklubben kan genoptages. Torsten, Claus og Andreas vil kigge på det.
  • Tak til WMG22 for at varsle renovering af tag i god tid

Kommentarer er lukket