Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kartoffelraekkerne.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2734
Gademøde: Mandag den 3. juni 2024 - Kartoffelrækkerne

Gademøde: Mandag den 3. juni 2024

Der bydes velkommen ved formanden

1. Valg af ordstyrer og referent
Ordstyrer – Claus (8)
Referent – Kristina (8)

2. Godkendelse af dagsorden – godkendt

3. Kommentarer til referat fra sidste gademøde
ingen kommentarer

4. Nyt fra husejerforeningen (HØF)

  • Der har ikke været møde i HØF siden generalforsamlingen, så der er ikke så meget at berette. Det er dog besluttet af HØF igen i år holder fælles Sct. Hans ved søen, med bål på søen. Tidspunktet følger.
  • Vedrørende sager om bagdøres udformning og stakitter/hække har HØF fortsat forsøgt at få et møde i stand med kommunen for at drøfte deres politik i forhold til reglerne og håndhævelse af disse. HØF får fortsat henvendelser fra beboer i rækkerne, med nye sager
    fra kommunen. Det opfordres derfor fortsat til at man ikke bruger foto ol. af andres huse i forhold til at fremme ens egne ansøgninger eller verserende sager med kommunen.

5. Diverse fra gaden

  • Gadetræer – Vi har fået afslag fra kommunens biodiversitetspulje i forhold til nye træer. Opstammede kirsebærtræer kan fås til ca. 1200 kr. pr træ, det er dog forholdsvis dyrt at købe sig til at de gamle træer fælles, graves op og nye plantes – ca. 20.000 kr. Lars siger ok til at Randi indhenter tilbud på fjernelse (og plantning) af de 4 træer vi allerede har og evt. yderlig 4 træer til enderne af vejen, hvis vi ønsker træer der.
    Der nedsættes et træudvalg med Randi og Marie – og evt. Jens Peter, hvis han er med på den. Træudvalget samarbejder med forskønnelses-udvalget om gadens udtryk.
  • Ladcykler – ladcykelparkering fortsat mellem nr. 13 og 15 når renoveringen af husene er færdig – jordankrene skulle gerne fortsat sidde i asfalten.
  • Vedligeholdelse af beplantning – Lise har i mange år været med til at holde bedene i enderne, men har ikke kræfterne mere så indtil der er fundet en plan for bedene (trægruppen og forskønnelsesudvalgene) holdes de som tidligere af husene der ligger udfor bedene. Stor tak til Lise for indsatsen gennem årene.
  • Passage for cykler på solsiden – aftalen er fortsat cykler i et plan langs plankeværkerne er ok.
  • Tak for det meget fine nye bogbytte skab som Asbjørn på bedste genbrugs maner har snedkereret ud af brædder fra Gunvors gamle seng
  • Bordtennisbordet er forsvundet… Nr. 2 har reddet gadefestens bordtennis-turnering ved at donere et fint udendørs bordtennisbord til gaden – Stor tak til nr. 2 – det er gadeånd.

6. Gadefest 2024 – etablering af festudvalg og fastsættelse af dato

  • Gadefest lørdag d. 24. august
  • Festudvalg: Camilla (16), Antje (27) og Lene (25) – hvis der er fx nogle af de nyere familier i gaden der har lyst til at være med til at sætte præg på festen er man meget velkommen

7. Gadens økonomi – saldo ca. 30.000 kr.
Se vedhæftet regnskab fra kassereren Henrik (37)

8. Opsamling på gadens udvalg – OBS alle der har lyst og mod på at gå med i et udvalg er velkomne

  • Vedligeholdelsesudvalget – reparerer div. fællesting i gaden – fx borde, bænke, sandkassen o.l. Ebbe (19) er tovholder for udvalget, og har en overordnet plan for renoveringen, men kontakt gerne Ebbe, hvis der er forslag til noget der har brug for en kærlig hånd og hvis
    man fx er frisk på at give en hånd med.
  • Forskønnelsesudvalget – sørger for at komme med en overordnet plan for gadens udseende og kalder gerne ind til arbejdsdag når der skal gøres noget større. Samarbejder med træudvalget om bedene/træerne. Udvalget består af: Marie (2b), Nynne (26), Karina (2) og måske Randi (Lars mente at Randi muligvis var ok med også at deltage i dette udvalg.
  • Cykelmafia – Morten og co… det går godt med afskaffelse af cykelvrag der ikke hører til nogen.
  • Webredaktør – Randi gør et super arbejde.

9. Vigtige datoer

  • Gadefejning 2 gange om året – næste gang 3. november
  • Lystænding søndag d 24. november

10. Eventuel

  • Storskærmen skal op igen til EM og gerne til flere fælles filmaftner, hvis der er nogen der er friske på at tage initiativ til dette. Vi håber Andreas (3) vil stå for EM-delen?
    Skærmen står hos Andreas i nr. 3
  • Forslag til trægruppen om crowdfunding i gaden til fornyelse af træerne, måske det ville kunne skubbe processen lidt tættere på i forhold til at kunne lade sig gøre.
  • I nr. 2 står gadestien – normalt, lige nu er den hos Mads (10), derudover også gadens højtryksspuler og nu en hækkesaks.

    // Kristina (8)

Kommentarer er lukket