I 22 år har Louise Moestrup drevet en af områdets mest populære blomsterforretninger fra sin butik i Øster Farimagsgade, men nu er nøglerne overdraget til de nye ejere, Anne-Mette Trolle og kæresten Thomas. Anne-Mette er særdeles lokalkendt for hun har boet 22 år i Wilhelm Marstrands Gade, som hun dog fraflyttede for et år siden. Siden da har hun og Thomas åbnet deres første blomsterbutik, Blooming, i Hellerup på Strandvejen 112, hvilket er gjort med så stor succes, at de nu udvider med butikken her i kvarteret. Planen er ifølge Anne-Mette, at drive butikken videre i samme ånd som tidligere og samtidig tilføre butikken nogle af de elementer, som har været så succesfulde i butikken i Hellerup. Stort tillykke til de nye ejere med lokalerne og held og lykke til både dem og Louise Moestrup, der fremover vil fungere som florist på Hotel NiMB ved Tivoli.
Kategorien ”Lokale nyheder” vil løbende skrive om begivenheder fra hele vores lokalområde i Østervold kvarter. Har du en god historie, er du mere end velkommen til at tippe os på kontakt@kartoffelraekkerne.dk