Referat Jacob – ordstyrer Frederik
Fremmøde: 15
1. Beretning (formand)
Lars delte følgende fra grundejerforeningen:
– Elbilladere er vanskelige at placere i gaderne og må ikke etableres fra husenes elforsyninger.
– Næste år 2023 afholdes 150 års jubilæum i gaderne: Bestyrelsen arbejder med et arrangement på SMK med foredrag om de malere gaderne er opkaldt efter og rundvisning på SMK. Lokaleleje ved SMK koster 30.000. Der var stor tilslutning til arrangementets ide, men ikke til så stor en udgift, hvilket Lars bringer tilbage til bestyrelsen.
– Skt. Hans arrangement blev oplevet som en stor succes. Forslag om tale fra forfatter til bogen om Kartoffelrækkerne. Der er tilslutning til fra gaden.
2. Status fra “Midterstykkegruppen”
Anja fortalte, hvad der var gjort. De fremmødt evaluerede tiltagene:
– Fodboldmål fungerer.
– Borde på den anden led skaber rum og sænker fart.
– Trængsel med ting på midterstykket – biler har vanskeligt ved at bruge midterstykket som vendeplads når der er lukket med håndværker biler i enderne af gaden. Kan ikke passere på noget sted i hele gadens længde.
– Skaterrampe var ikke en del af midterstykkeprojektet. Den fylder, larmer og der er folk som er faldet over den i mørket.
– Parasoller var ikke besluttet, men er alligevel indkøbt. Ikke kønne, og mangler opbevaringssted for vinteren.
– Basketbolde generer – især om sommeren – brug bløde bolde også til jorden rundt spillet.
Efter mindelig diskussion blev følgende besluttet:
– Fjerne rampe.
– Vende bordet længst mod Øster Søgade – så rummet mellem bordene fastholdes, men fremkommeligheden forbedres.
– Der sættes strop om parasoller. Frivillig med plads til opbevaring af parasoller kan melde sig.
– Brug ikke basketbolde til spil i gaden.
Det blev også besluttet at evaluere projektet igen til foråret.
Ny sandkasse: Martin var nu tilstede og kunne fortælle at en billig sandkasse kan købes for ca. 1500, men at erfaringen er at den kun holder en sæson. En holdbar konstruktion er fundet i de øvrige gader. At få lavet en sådan vil være et selvbyggeprojekt for at kunne gøre det til en rimelig
pris. Det blev besluttet at afsætte maks. 5000 kr til en ny sandkasse.
Interesserede kan melde sig til en sandkasse byggegruppe, som selv styrer opgaven, herunder beslutter om der blot skal købes en ny, eller om der er kræfter til at bygge. Arbejdet kan evt. gennemføres det ifm. med forårets arbejdsdag.
Forslag om nyt vejtræ: Eskilds forslag om et nyt træ, men kunne også fortælle at Eskild har trukket sin donation af træ tilbage og har sendt en anbefaling om procedure omkring en professionel og ret omfattende og dyr udskiftning af vejtræet. Der var ikke tilslutning til at der beplantes med nyt træ finansieret af fælleskassen. Det blev besluttet at forsøge at redde det gamle træ. Frivillige er velkomne til at gå i gang, og ellers ses der til træet ved forårets arbejdsdag.
3. Økonomi og fælles beslutninger
Der er ca 20.000 i vejkassen.
Drøftelse om fælles beslutning om julebelysning og energiforbrug samt signal herved, førte til at konkludere at gaden ikke blander sig i individuel julebelysning. Der opfordres til at sætte timere på eventuelle belysninger.
Gadens julefest gennemføres som vanligt.
4. Status fra gadeudvalg
En række udvalg står for årligt tilbagevendende arrangementer og andre tiltag. Det vil være gavnligt med en oversigt over disse og over ansvarlige samt deltagere.
Sommerfest: Anders melder sig til udvalget.
5. Eventuelt
Parkering af cykler langs midterstykket er problematisk for trafikken efter gennemførelse af tiltagene på midterstykket. Gadeformanden minder om at cykler skal stå i haverne. Der er et ønske fra Malou om at undersøge om det er godkendt/lovligt at inddrage p- pladser til cykler i gaderne, og derved reducere antallet af parkeringspladser for biler. Bekymringen er, at når man ikke kan parkere i egen gade flyttes p-behovet til de andre gader. Lars tager spørgsmålet med til bestyrelsen.