En dag midt i 1980’erne ringede det på døren til nr. 13. Udenfor stod en mand, der præsenterede sig som Jørgen Feldthaus, søn af det ældre par, der i 1975 solgte nr. 13 og 11 til et minikollektiv bestående af Gertrud Bjørning, Laust Rishøj Petersen og Gunvor Bjerre.
Hans far, Axel Feldthaus, der var arkitekt, var død, men hans mor, Louise Feldthaus var nu 92 år gammel og ville så gerne se sit gamle hjem, som hun havde boet i siden 1927.
Ugen efter kom en livlig og livsklog fru Feldthaus og sønnen så på besøg.
Louise Feldthaus så (måske med fortvivlelse), hvordan de store moderne vinduer var skiftet ud med Dannebrogsvinduer, Expanco-kork gulvet var blevet fjernet og afhøvlet, de fine markassar-døre (en slags mørk ibenholt) respektløst var malet over m.m. – noget som hun og hendes mand for store formuer havde moderniseret huset med i 30’erne. Men hun sagde ikke noget til det. Roste det endda.
Da hun opdagede, at ombygningsiveren ikke var gået ud over en skuffe indbygget i panelet, fortalte hun glad, at den havde hun haft strømper og trusser i. Til sit sølvbryllup havde hun stået i rummet ved siden af og været ved at klæde om, da nogle af gæsterne kom for tidligt. Det betød, at hun ikke kunne komme ind og hente rene trusser i skuffen – ”og så måtte jeg jo holde sølvbryllup uden trusser”, sagde hun med et stor smil.
/Gunvor Bjerre,
Flyttede ind i Wilhelm Marstrands Gade i 1975
