(Ny) Invitation til vinsmagning hos Les Terroirs du Vin i Sølvgade

Da mange var ærgerlige over at de ikke nåede den sidste vinsmagning og rundvisning hos Les Terroirs du Vin i december, har jeg fået arrangeret en ny dato.

Mange har måske (jeg selv inklusiv) fejlagtigt troet, at vinhandelen ikke er åben for den almene privatkunde. Dette er dog ikke helt korrekt. Udover den imponerende vinkælder (200 m2 med over 15.000 flasker af verdens mest eftertragtede vine), så er butikken fuld af spændende vine – hovedsageligt økologiske og biodynamiske vine – som man normalt kun finder på vinmenuerne og vinkortene på byens bedste restauranter.

Til arrangementet vil der være mulighed for at smage lidt på de lækre vine, få et kig ned i deres vinkælder samt mulighed for (som beboer i kartoffelrækkerne) at kunne købe deres vin til engrospris.

Ejerne har dog lovet at du stadig kan benytte dig af dette tilbud, hvis denne dato også driller i kalenderen. Hold jer venligst opdateret om butikkens åbningstider på deres hjemmeside.

Arrangementet kommer til at foregå, fredag den 24. maj fra kl. 15.00-19.00 hos Les Terroirs du Vin (Sølvgade 94). Direktør og CEO, Lars Andersson samt Salgsdirektør, Henrik Smidt Hansen være til stede.

Læs mere på www.ltdv.dk og bliv opdateret med seneste nyt via deres instagramprofil

Kategorien ”Lokale nyheder” vil løbende skrive om begivenheder fra hele vores lokalområde i Østervold kvarter. Har du en god historie, er du mere end velkommen til at tippe os på kontakt@kartoffelraekkerne.dk

Kommentarer er lukket