Fra bestyrelsen deltog: Ingolf Ibus, Webersgade; Martin Holm, bestyrelsessuppleant, Høyensgade; Anne Christine Dahl Hansen, formand, Wilhelm Marstrandsgade; Caroline Wegener Andersen, Høyensgade; Tilde Steen Dogan, Eckersbergsgade; Lars Oxfeldt Mortensen, Abildgaardsgade; Gitte Cassias, Skovgaardsgade; Birgit Kristiansen, kasserer, Jens Juels Gade; Jesper Linell, næstformand, Wiedeweltsgade;
Afbud: Gunvor Bjerre, Wilhelm Marstrandsgade; Per Laureng, Jens Juels Gade; Randi Rix, webredaktør.
Mødet afholdtes på gaden i Wilhelm Marstrandsgade.
Referat: Jesper Linell.
Eneste dagsordenspunkt: Hegnssager
Mødet var ekstraordinært og indkaldt fordi bestyrelsens stillingtagen til en række hegnssager ikke længere kan udskydes. Ud over de påbud om lovliggørelse af hegning ved hjørnehuse mod Øster Farimagsgade som har verseret i længere tid og et par sager om ulovlige hegn inde i rækkerne, står husejerforeningen og et stort antal ejendomme over for henstillinger, varsler og påbud om lovliggørelse af hegn. Størrelsesordenen er 50+ sager, udløst af en eller flere borgerhenvendelser til forvaltningen, Center for Bygninger, om muligt ulovlige hegn.
Bestyrelsen har indtil nu søgt om udsættelse af svarfrist over for forvaltningens skrivelser, med henvisning til behovet for at få et samlet overblik over de allerede mange sager – som er kommet dryppende over de seneste måneder – samt med henvisning til at bestyrelsen på grund af forsamlingsforbuddet ikke har måtte afholde møder. Nu har forvaltningen meddelt at den ikke vil give yderligere udsættelse, at et samlet overblik ikke kan etableres da sagerne er individuelt forskellige, og at der løbende kommer nye sager i pipeline. Vi er indtil videre blevet orienteret om følgende status på alle Kartoffelrækkerne, og altså ikke kun HØF, fra forvaltningen:
- 23 nyoprettede anmeldelsessager, som vi [forvaltningen] endnu ikke har haft mulighed for at opstarte.
- 12 anmeldelsessager med henstilling om lovliggørelse. Heraf 11 med svarfrist d.30.04.2020 og 1 med svarfrist 28.maj.
- 1 anmeldelsessag med påbud om lovliggørelse. Frist for lovliggørelse er 05.08.2020.
- 3 anmeldelsessager, der genoptages snarligt med nyt varsel, efter at have afventet og modtaget Planklagenævnets afgørelse i lignende sag.
- 4 lovliggørelsessager, der ligger til behandling hos vores byggesagsbehandlere.
- 1 lovliggørelsessag, der er givet afslag på, hvorpå det er påklaget i Planklagenævnet. Afventer afgørelse.
Problemstillinger, i uprioriteret rækkefølge:
- Det er husejerforeningen der ejer forhaverne. Påbud om lovliggørelse har været rettet til husejerforeningen med varsel om bøder og dagbøder hvis ikke forholdet lovliggøres inden en given frist. Altså: husejerforeningen risikerer at stå overfor en økonomisk trussel med det antal sager vi har og potentielt kan stå overfor.
Men det er uklart om det er ejendommens ejer, altså HØF som grundejer, eller brugeren, dvs. husejer der har opført det ulovlige hegn, som skal sørge for lovliggørelse da de primære kontakter om lovliggørelse har foregået mellem husejer og forvaltning og ikke grundejer og forvaltning. Er det ulovlige hegn et spørgsmål mellem brugeren og ejeren eller mellem brugeren og forvaltningen? I sager som bestyrelsen finder sammenlignelige, er det sædvanligvis brugeren og ikke nødvendigvis ejeren af et areal der vil komme til at hæfte i tilfælde af at der udskrives bøder.
Konklusion: Bestyrelsen søger efter en ekstern advokat med forvaltningsretsekspertise til at bistå ved udredning af de juridiske tråde. Og bestyrelsen udarbejder hurtigst muligt – helst med advokatbistand – en standardsvarskrivelse til forvaltningen hvor forvaltningen henvises til at sende pålæg om lovliggørelse af ulovlige hegn til brugeren af den pågældende have, dvs. husejer, ikke til grundejeren, dvs. husejerforeningen.
- Lokalplanen af 1988 siger at forhaverne skal hegnes med “et for kvarteret passende hegn efter magistratens nærmere godkendelse” og forvaltningens notat Retningslinjerne for hegn i Kartoffelrækkerne fra 2014 specificerer hvad forvaltningen opfatter som et passende hegn. Skal husejerforeningen have en holdning til hvad “et for kvarteret passende hegn” er og hvordan det skal placeres (relevant for hjørnehusene mod ØF-gade)?
Konklusion: Der er ikke i kvarteret eller blandt medlemmerne af husejerforeningens bestyrelse, enighed om hvad “et for kvarteret passende hegn” er, lige så vel som der ikke er enighed om andre arkitektur- eller smagsrelaterede forhold. Husejerforeningens bestyrelse kan ikke og vil ikke have en holdning til hegns udseende og placering. Det risikerer at splitte såvel bestyrelsen som beboerne, og det henhører under alle omstændigheder under forvaltningens myndighedsområde.
- I et eller flere tilfælde er der tvivl om hvilke(n) ejendom(me) der faktisk er tale om i forvaltningens påbud. Noget tyder på rod i angivelserne ved brug af copy-paste i forvaltningens skrivelser. Det gør det yderligere håbløst at danne overblik over de mange sager.
Konklusion: Forretningsudvalget identificere de tvetydige sager og returnerer dem til forvaltningen med henvisning til at en eventuel fornyet henvendelse må påføres korrekt adresse og matrikelnummer for de enkelte sager.
- Forvaltningen henviser i flere tilfælde til at Retningslinjerne for hegn i Kartoffelrækkerne er udarbejdet i samarbejde med Kartoffelrækkernes Fællesudvalg. Det er ikke tilfældet.
Konklusion: Forvaltningen skal have eksplicit besked om at Notat Retningslinjerne for hegn i Kartoffelrækkerne af 2014 ikke er udarbejdet i samarbejde med Kartoffelrækkernes Fællesudvalg og at forvaltningen fremover skal ophøre med at bruge dette angivelige samarbejde i deres henvendelsesskrivelser. Fællesudvalget høres i øvrigt i facadesager, men er aldrig blevet hørt i hegnssager, hvor det eksplicit fremgår af lokalplanen, at man skal søge myndigheden (Københavns Kommune).
- Lokalplanen opleves af nogle medlemmer som snærende og begrænsende for individuel udfoldelse. Kan husejerforeningen have den holdning at lokalplanen ikke skal overholdes?
Konklusion: Husejerforeningen kan ikke have den holdning at lokalplanen ikke skal overholdes. Det er forvaltningens myndighedsområde, ikke husejerforeningens.
- Nogle af forvaltningens påbud går ned i en urimelig detaljeringsgrad.
Konklusion: Forvaltningen skal opfordres til at operere med en bagatelgrænse i sin behandling af hegnssager så vi ikke igen oplever påtale om at afstanden mellem stakitstave i den ene side af en havelåge ikke overholder kravet om 25 pct. lysåbning mens det er ok i den anden side af samme låge. Retningslinjerne bør anses som en hjælp og vejledning til husejere og forvaltning hvor der er rum og mulighed for at der tages konkret stilling i de enkelte sager.
- Hvorfor kommer denne massive bølge af påbud nu?
Konklusion: Det er oplyst fra forvaltningen at der reageres på en bølge af borgerhenvendelser. Husejerforeningens bestyrelse anmelder ikke muligt ulovlige hegn, og bestyrelsen tjekker ikke om der opføres ulovlige hegn. Vi bør fremadrettet drøfte hvordan vi undgår mistro og splittelse blandt foreningens medlemmer.