I mødet deltog: Jens Haldager, formand; Rasmus Fehrmann, næstformand; Kim Kierkegaard, best.suppl.; Bryan Nicholls, Wiedeweltsgade; Gitte Cassias, Skovgaardsgade; Ingolf Ibus, Webersgade; Morten Stæhr Johansen, Wilhelm Marstrands Gade; Per Laureng, Jens Juels Gade; Philip Schur Rørvig, Abildgaardsgade; Rasmus Pedersen, Eckersbergsgade; Charlotte Mathiassen, sekretær
Afbud: Henrik Amfelt, Caroline Wegener Andersen
Mødet blev afholdt hos: Per Laureng, Jens Juels Gade 38, kl. 18 -19.15 af hensyn til efterfølgende julefrokost
Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt
Valg af ordstyrer
Per Laureng
Ekstraordinær generalforsamling
I forbindelse med vandrørsprojektet i Webersgade skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling den 8.1.2024, hvor projektet skal godkendes af foreningen. Sekretæren bestiller lokale i Esajaskrypten. Der skal laves indkaldelse til mødet med dagsorden senest 8 dage før. Notatet om projektet vedlægges som baggrundsmateriale.
Der er nu kommet en revision af handlingsnotatet fra advokaten. Baseret på evt. kommentarer fra bestyrelsen vil formanden og Kim Kierkegård gøre notatet færdigt. Bryan Nicholls nævnte, at beboerne vil være interesseret i evt. økonomiske konsekvenser og risici for HØF. Der er ikke lavet budget endnu, men Webersgade har sparet op til tilslutning. Udover dette kommer der er en ingeniørregning, som også betales af Webersgade såvel som en regning fra advokaten, der hjælper med kontrakt for tilkobling til husene og betales per time. Alle udgifter betales således af Webersgade. Der skulle derfor være meget lille økonomisk risiko for foreningen. HØF lægger ud af vores formue i stedet for at låne penge, da det er billigere. Beløbet bliver løbende tilbagebetalt af Webersgade. Se notatet for yderligere informationer.
Orientering ved formanden Jens Haldager
Grundet det korte møde udsendte formanden et notat med efterfølgende orienteringspunkter forud for mødet. Der blev tilføjet information til nogle af de følgende punkter, men de blev ikke yderligere diskuteret på mødet.
– Økonomi. Kassereren vil til kommende bestyrelsesmøde gennemgå økonomien og udsende status. Budgettet er ikke overskredet udover nogle forventelige ekstraudgifter i forbindelse med jubilæumsåret
– Møde om grundskyld. Det er svært at finde en person, der kan noget på dette felt, men bestyrelsen satser på at behandle emnet som oplæg til generalforsamlingen i marts.
– Møde med Kommunen om Fællesudvalgets brev af 10.01.2023. Kommunen har trods tre rykkere ikke reageret. Formanden har møde med fællesudvalget den 27.11.2023 og de vil sammen drøfte handling.
– Skovgaardsgade 1. Bestyrelsen har delvist afsluttet en større rottesag. Der er gravet ca. 2½ meter ned, og der blev fundet den ledning, der gav anledning til problemerne. Ledningen er ukonventionelt kappet med en gravemaskine, og det bevirker, at der er fri adgang for rotterne til at grave sig op til terræn. HOFOR mangler at lukke afgrening i hovedledning med en strømpeforing. Ejeren i Skovgaardsgade er ikke tilfreds med retablering. Det har vist sig, at enten den nuværende ejer eller en tidligere ejer har kappet ledningen, så der kommer et efterspil med regning for ydelse for videoundersøgelse af ledninger i området og for opgravning, lukning af ledning og retablering.
– Schiøtts El mødes med formanden torsdag den 23.11.2023. Her fastlægges logningsprocedure mm. Kommentar: Måling af elforbrug forventes at finde sted i uge 48 eller 49 efter aftale med installatøren. På baggrund af målingerne skal han afgøre, om der er overskud af el. Han skal også vurdere, om udvendige ledninger er lovlige.
– Rensning af brønde. Gaderne får ikke renset brønde, før alle de 29 brønde kan markeres med en rød/hvid plast top. Kommentar: Brøndsugning bestilles til snarlig dato, helst i uge 49. Rasmus Pedersen tager 29 plastiktoppe med hjem. Toppene skal sættes op senest dagen før brøndsugningen. Gadeformændene får besked om, hvornår de skal hente toppe (fra søndag den 26.11) og er ansvarlige for at sætte dem op.
– Asfalt. Formanden har lavet en aftale med en ansat ved NCC Roads, som skal besigtige stedet sammen med ham. Kommentar: Jens Haldager, Rasmus Fehrmann og Caroline Wegener Andersen besøger Høyensgade torsdag den 23.11 for at se på de mest trængende behov for reparation. De får en pris for at lægge ny asfalt der såvel som pris for en større reparation. Sidstnævnte skal tages op som et punkt på næste ordinære generalforsamling.
Arrangement i anledning af jubilæumsåret ved Rasmus Fehrmann
Historie- og arkitekturarrangement, der skulle have fundet sted den 6.11 blev udskudt, fordi arkitekten sprang fra. Det har været svært at finde en anden arkitekt med viden om lokalområdet, der ønsker at stille op til arrangementet, men formanden for arrangementsudvalget Rasmus Fehrmann leder stadig. Der er lejet og betalt lokale i Unitarernes Hus, men der er endnu ikke sat en dato for arrangementet, der forhåbentligt kan finde sted i begyndelsen af februar.
Dato for generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes den 18. marts 2024
Dato for næste bestyrelsesmøde
Mødet afholdes den 15.1. 2024
CM/30.11. 2023