Referat af gademøde 25. august

Referent: Mark (#58)

Dagsorden:

Valg af bestyrelse
Valg af formand
Forslag til investeringer
Store fejedag
Eventuelt

Ad 1) Bestyrelse.
Stor tak til Søren og Ida! Nye medlemmer af gadeudvalget / bestyrelse: Signe (#5), Ann (#17), Malene (#38).

Ad 2). Formand.
Det nye gadeudvalg vælger formand på sit konstituerende møde. Flemming (#32) fortsætter som kasserer og næstformand. Det nye gadeudvalg skal beslutte om Jesper (#25) skal vedblive at være gadens repræsentant i husejerforeningen.

Ad 3) Investeringer.
Gadeudvalget har fået mandat til at bruge op til ét års budget uden høring af resten af gaden (ca. 10.000 kr). Ønsker gadeudvalget at gennemføre større projekter, så skal dette i høring i gaden. Der kan indsendes forslag til investeringer til gadeudvalget.

Ad 4) Fejedag.
Der afholdes fejedag i foråret – gadeudvalget annoncerer. I den forbindelse skal repræsentanter for Øster Søgade-enden beskære tjørnetræer i den ende.

Ad 5) Eventuelt
Gadefest: Der er inviteret til gadefest lørdag den 4. september, men der mangler et festudvalg!!! Frivillige til festudvalg kan melde sig til Malene (#38) og Signe (#5) – de skriver desuden ud på Facebook. Børneaktiviteter i løbet af dagen skal ligeledes planlægges. Ingeborg (#59) medbringer tallerkner og duge. Jesper (#25) har bestilt fadølsanlæg.


Kommentarer er lukket