Gademøde: Torsdag den 3. marts 2016

Valg af ordstyrer
Jens Peter (12)

Valg af referent
Gunvor (13)

Velkomst til nye i gaden
Der blev budt velkommen til nye beboere i nr. 37: Suzan Pødenphant og Henrik Øjelund + Nikoline (13 år), Asger og Jonathan (11 år). Det samme til Nanna Snog og Anders Bruun i nr. 17 (ikke tilstede)

Referat fra sidst (4.2.2015)
Godkendt

Valg af næstformand og revisor
Poul (27) blev genvalgt som revisor
Gunvor (13) blev genvalgt som næstformand

Generalforsamling i HØF 29.3.
Jens Peter gjorde opmærksom på, at der skal vælges ny næstformand. Ole Gade fra Skovgårdsgade går af. Ingen på mødet havde forslag til dagsordenen på GF.
Vores webmaster, Lars Storm (18) er også blevet webmaster for HØF.

Referater fra bestyrelsesmøder i HØF
Gadebump: Etablering af gadebump er blevet udsat igen igen igen, da HOFOR arbejder med planer om afledning af regnvand fra kvarteret gennem vores gader.
Byggeforeningernes 150 års jubilæum: Jubilæet blev vel overstået med åbent hus forskellige steder og en udstilling i Arkitekturcentret m.m. HØF har indkøbt bogen om byggeforeningshusenes historie – og hver husstand har fået et eksemplar.

Praksis omkring byggeri: Kristoffer (23) kunne berette om laaaang ventetid på godkendelse af ansøgning til kommunen om ændringer. Pelle (1) efterlyste en idébank i forhold til ændringer og byggeri. Jens Peter tager forslaget med til bestyrelsen i HØF. Der er jo udarbejdet ”retningslinjer” for vores bevaringsværdige huse, men HØFs bestyrelse vil komme med forslag til ændringer i kommunens lokalplan. Dette punkt behandles på generalforsamlingen.

Fibia: Mange klagede over, at internettet brød ned eller var meget langsomt om aftenen mellem ca. kl. 19 og 23, hvor mange var på nettet. Mange har måttet købe en ekstra router (den medfølgende er for svag) og en forstærker. Et par mærker blev anbefalet: Netgear Nighthawk R7000 eller Airport Extreme. De koster omkring 1500 kr. (vær opmærksom på, at medlemmer af den nu nedlagte antenneforening vil få omkring 1400-1500 kr retur). Jens Peter har fået en basisguide, som han vil sende rundt. Se også forsiden af www.kartoffelraekkerne.dk og facebooksiden for Kartoffelrækkerne, hvor dette er debatteret.
Man kan ringe individuelt til Fibia og få hjælp på: 70292444, men vi blev enige om at folk, der havde problemer kunne sende dem til Jens Peter på mail (jv@ign.ku.dk), så vil han sammen med Asbjørn (16) lave en opsamling og præsentere den for Fibia, evt. gennem Flemming Holck i Wiedeweltsgade.
Afstribning. Vores gade er den eneste, der endnu ikke har fået afstribning til parkeringsbåse. Der er kommet flere problemer efter at alle nu kan parkere i gaden, f.eks. med at parkerede biler spærrer for udgangen fra husene i skyggesiden. Der var lidt diskussion om, hvorvidt det var ønskværdigt med opmaling af båse. Jens Peter tager det med til bestyrelsen i HØF.

Affaldssortering: I en rundsendt brochure fra Kommunens affaldssortering står der, at alle huse og rækkehuse på Østerbro skal have affaldssortering, dvs. flere affaldscontainere ved hvert hus. Der er en særlig ordning undervejs for Kartoffelrækkerne. HØF har rykket for en afgørelse.

Gadens økonomi:
Vi er velpolstrede, idet der er 32.000 kr. i gadekassen.
Der har de seneste år været mange forslag om, hvad vi skal bruge de mange penge til, men ingen konkrete forslag er fremsat – undtagen nu: køb af legehus. Se under dette punkt.

Fastlæggelse af datoer
Forårsgadefejning søndag den 24. april (afhentes den 28. april)
Reparationsdag (incl. skift af sand i sandkasse) Søndag den 12. juni (storskrald den 15. juni) Rækkernes loppemarked: dato kendes pt. Ikke, se kommende referater fra HØF
Gadefest: 20. august
Efterårsgadefejning: 20. november, 27. november er første søndag i advent

Valg af medlemmer til forskellige udvalg
Gadefestudvalg (forberedende): Pelle (1), Lars (ØS 60), Gunvor (13)
Reparationsudvalget: Asbjørn (13) Jens Peter (12) Marie og Torsten (2D), Mads (10), Poul (27), Rasmus (22), Sten (25) evt. Morten (14)
Gadens forskønnelse: (Bedekonerne): Birgitte (15) Birgitte (18), Lise (35), Poul (27), Gunvor(13)

Opfordring fra ”Bedekonerne”: vær venlige ikke at køre ind over bedene ved træerne. Alle blomster går ud. Husk, at der ligger en liste over værktøj o. lign (f.eks. stige, trykluftsspuler m.m.) man kan låne, på vore hjemmeside under Faciliteter/værktøjslaug.

Indkomne forslag
Gadens udseende det er ikke rimeligt at lade juletræer ligge på gaden og flyde i månedsvis. Mads (10) lovede at fjerne dem.
Plakatsøjlen renses ved forårsgadefejningen.
Fej gerne for egen dør mellem de ”officielle” fejninger, f.eks. efter nytårsfyrværkeri.

Parkering på legestykket
Dette punkt kommer op til hvert gademøde. Alligevel er der stadig folk – også blandt gadens beboere, der parkerer der, især om natten.
ALLE bedes undlade dette. Sig det til folk, når I ser dem parkere, eller sæt nogle af de sedler, der tidligere er rundsendt, i forruden.

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?
Parkeringsvagterne vil ikke give bøder, da skiltningen er forkert. Jens Peter tager det op i HØF’s bestyrelse. Gadens ”chikaner” (plantekasser) skal være tydeligere. Cykler må kun stå i 1 ”lag”.
Legehus. Der var indsendt et forslag om at etablere et legehus på legestykket til de børn, der er for store til sandkassen men for små til selv at gå i Østre anlæg og lege.
Der foregik en større, lettere ophedet diskussion om, hvorvidt vi skal have et legehus eller ikke.
5 huse krævede urafstemning jfr. vedtægterne. Der vil blive rundsendt stemmesedler snarest.

Eventuelt
Intet.

Ref: Gunvor (13)

Kommentarer er lukket