Gademøde: Søndag den 1. februar 2015

Kruts Karport 01/02/2015 10.00-11.45
Der blev budt på morgenmad og kaffe forud for mødet.

Punkt 1: Velkomst, valg af dirigent og referent
1) Lisbeth (Gadeformand) bød velkommen, og der blev gennemført en introduktionsrunde, hvor alle fremmødte beboere blev præsenteret.
2) Per blev valgt som dirigent, og Marius blev valgt som referent.

Punkt 2: Beretning fra Gadeudvalget (v. Lisbeth)
1) Lisbeth benyttede muligheden for at takke de beboere, der gennem året har været ansvarlige- eller på anden måde har bidraget til hhv, Fastelavnsfest, Forårsrengøring, Sommerfest og Lystændingsfesten.
2) Planerne om at beplante områderne uden for Emmery’s tages op igen. Det forventes, at dette bliver gjort i løbet af foråret. Ved sidste møde blev der informeret om at Emmery’s og
Eckersbergsgade i fællesskab skulle beplante områderne, og at det ville have en omkostning for Gadeudvalget på DKK 1000,- Dette er dog ændret til DKK 3000,- for etableringen. Emmery’s påtager sig stadig vedligeholdelsesansvaret for træerne. Det er aftalt at der skal plantes Paradisæble træer.
3) Adresse- og kontaktliste for beboerne er opdateret; ændringer og rettelser skal meldes til Lisbeth.
4) Der var ikke kommentarer fra de fremmødte.
Punkt 3: Beretning fra Husejerforeningen (v. Per)
1) Fyldigt referat fra bestyrelsesmøderne i Husejerforeningen ligger på Kartoffelrækkernes hjemmeside (www.kartoffelraekkerne.dk)
2) Sagen vedrørende de kommunale ændringer for parkeringspladserne i gaderne, har stået i stampe siden sidste Gadeudvalgsmøde, hvorfor at situationen er uændret. Optegning af parkeringspladserne mangler stadig enkelte steder i gaden.
3) Der etableres trafikbump i løbet af foråret med henblik på at reducere bilisternes fart, samt at etableringen bør have en
begrænsende effekt fra gennemkørsel i gaden. Der etableres 2 bump, der er placeret midt på stykkerne mellem Øster Farimagsgade og gågadestykket samt mellem gågadestykket og Østersøgade. Gadens skilte bliver ligeledes opdateret med ny hastighedsbegrænsning (20 km/t) samt ny status på gågadestykket (legegade).
4) Husejerforeningen mødes igen med Fibia net og YouSee for at få færdiggjort det endelig tilbud på opdatering af bredbåndsnettet. Per har modtaget de tilstrækkelige 60 procent accept for at arbejde videre med tilbuddet fra Fibia. YouSee har selv kontaktet Antenneforeningerne for at levere et kontrabud, men det vurderes stadig at Fibia kan levere den bedste løsning. Det blev understreget, at det er utilstrækkeligt, at der er ca. 40 procent af gadens beboere, der ikke har givet deres tilkendegivelse ift. til valg af fremtidig internet og tv opkobling. Yderligere information tilgår når Per har haft endelig møde med hhv. Fibia og YouSee. Troels (nr. 12) deltager i mødet for at få klarlagt de tekniske specifikationer.
5) Anders (14) ønsker, at Antenneforeningen tilsikrer at ny etablering af internet og TV vil blive fremført i æstetiske korrekte materialer, der visuelt passer bedst ind til Kartoffelrækkerne.
6) Voldmestergade har søgt om optagelse i Husejerforeningen, hvilket kun kan anbefales, da foreningen vil stå stærkere overfor Kommunen.
7) Der har længe været uvished om regler og tilladelser i forbindelse med ombygning. De eksisterende regler vurderes til at være for detaljerede, hvorfor ansøgningerne kan blive for uoverskuelige. Husejerforeningen ønsker, at omskrive reglerne til at omfatte færre og enklere regler. Anders har udgivet en folder, der beskriver hvad der er tilladelse/ikke tilladelse til ifm. ombygning. Denne folder skal ligeledes fordeles til nye beboere. Det er Gadeudvalget der tager kontakt til nye beboere for at få dem informeret om reglerne inden nye beboere flytter ind.
8) Parkeringspladserne i gaden, har samme status som på Øster Farimagsgade og Østersøgade. Alle kan med gyldig beboerlicens eller billet parkere i gaden. Yderligere info om parkeringsreglerne kan findes på Københavns kommunes hjemmeside.
9) Der var ikke yderligere punkter eller kommentarer.

Punkt 4: Økonomi (V. Ulrich)
1) Gadens regnskab blev omfordelt.
2) Postering på DKK 3000,- til etablering af træer i samarbejde
med Emmery’s er ikke med i budgettet. Det vurderes at posten
”Diverse” dækker DKK 2000,- og de sidste DKK 1000,-
dækkes fra den indestående beløb.
3) Indflytningsgave bestående af en flaske vin fastholdes. 4) Der var ikke yderligere punkter eller kommentarer.

Punkt 5: Parkering (v. Per)
1) Beboerne i nabolaget af Emmery’s har gentagne gange oplevet problemer med kundernes parkering. Dels parkerer Emmery’s kunder uhensigtsmæssigt og spærre for til- og adgangsveje til gaden, og dels bliver der parkeret i forhaven hos nr. 3. Gadeudvalget orienterer Emmery’s om de gener deres kunder medfører. Enkelte beboere har gode erfaringer andetstedsfra om kontinuerligt at orientere kunderne om deres generende og uhensigtsmæssige parkering. Beboerne opfordres til at informere bilister om deres uhensigtsmæssige parkering, hvis dette konstateres.
2) Alle gadens beboere bedes være opmærksomme på hvorledes de parkere deres bil, så vi optimere pladsen mest muligt.

Punkt 6: Fibernet
1) Se punkt 3.4.

Punkt 7: Datoer for næste år – sæt kryds i kalenderen
1)Forårsrengøring – 21. marts kl. 10.00. Gadeudvalget er ansvarlig, og tidspunktet bekræftes endelig, når tidspunktet nærmer sig. Tidspunktet kan rykkes hvis vejret er dårligt eller på anden måde uhensigtsmæssigt i forhold til beskæring af træerne etc.
2) Sommerfest – 29. august. Ansvarlig Lisbeth (11), Marius (40) og Gunda (7).
3) Lystændingsfest – 29. november. Ansvarlig Charlotte (12), Troels (12), Tilde (27).
4) Fastelavnsfest – 15. februar. Ansvarlig Christine (16).
5) Hanne opdaterer datoer for storskrald og haveaffald. En liste vil
blive sat op i informationstavlen midt på vejen.
6) Alle datoer er lagt op på www.kartoffelraekkerne.dk

Punkt 8: Valg af Gadeudvalg
1) Lisbeth ønskede at fortsætte i Gadeudvalget, men vil trække sig som formand. Louise opstillede og blev valgt enstemmigt som ny formand for gadeudvalget.
2) Ulrik takkede Lisbeth for det gode arbejde og overrakte to flasker vin.
3) Charlotte (12) og Marie-Louise (29) blev optaget som nye medlemmer i Gadeudvalget.

Punkt 9: Eventuelt
1) Input til hjemmesiden kan sendes til Louise. Jo mere information til hende, jo mere nyttig information får vi på nettet.
2) Juletræer og haveaffald er den enkelte beboers problem frem til afhentning af haveaffald og storskrald. Beboerne må enten have skraldet i deres forhave eller selvstændigt få det bortskaffet. Skrald og haveaffald midt på vejen er til stor gene for beboerne.
3) Maden til sommerfesten blev diskuteret. Her gav flere udtryk for at en helstegt steg er at foretrække, men at det i sidste ende var Sommerfestudvalget, der tager den endelig beslutning.
4) Det indstilles til Gadeudvalget at der findes et opbevaringsrum, så gadens fælles materialer kan opbevares uden at være til gene for enkelte beboere.
5) Alle beboere bedes at være opmærksomme på at parkeringspladserne ikke bruges til opbevaring af brosten etc. Herunder henstilles der til at alle beboere med ulige numre er opmærksomme på placeringen af deres postkasse, da enkelte er til gene i forbindelse med parkeringsmulighederne. Det er Gadeudvalgets opfordring at alle postkasser placeres, så de ikke rager ud og kan blive påkørt under parkeringsmanøvre.
6) Det henstilles yderligere til, at der parkeres med omtanke og med frit adgang til adgangsporte.
7) Dialog vedrørende parkering/cykelparkering i gaden fortsættes. 8) Gaden brug og fællesarealerne er til gadens beboers interesse, derfor henstilles der til at problemer, uenigheder eller kommentarer vedrørende gadens brug og arealer skal tages med Gadeudvalget og til gademøderne frem for at tage kontakt til Kommunen.

/Gadeudvalget

Kommentarer er lukket