Gademøde: Mandag den 3. marts 2014

A. Velkommen til gadens nye beboere:
ØF 43: Majken Elmekjær og Pelle Christiansen
WMG 22: Rasmus og Anne Katrine Kehler

1. Valg af ordstyrer:
Gunvor (13)

2. Valg af referent
Gunvor (13)

3. Godkendelse af referat fra sidste møde (19.02.2013)
Ingen bemærkninger

4. Valg til formandskabet:
Vedtægterne § 2 ”Formand og kasserer vælges i ulige år. Næstformand og revisor vælges i lige år”. I år vælges næstformand og revisor, samt kasserer, da han forlader os i utide. Næstformanden er villig til genvalg.

Følgende blev valgt enstemmigt: Næstformand: Gunvor (13) Kasserer: Sten (25)
Revisor: Poul (27)

Stor tak til den hidtidige kasserer: Mads (2C), for hans indsats i de forløbne år, en flaske følger når formandsskabet får den indkøbt.

5. Generalforsamling i Husejerforeningen ved Øster Farimagsgade (HØF) d. 26. marts.
Mødeindkaldelse er sendt ud. Mød meget gerne op. Ingen forslag fra gaden til dagsorden.

6. Referater fra HØF bestyrelsesmøder
– Webersgade er stadig ikke fuldgyldigt medlem af HØF, da den overgangsperiode på 5 år, som blev vedtaget før endelig optagelse, først udløber næste år. Der er nogle problemer med brudte vandrør i gaden, og disse er skiftet i den øvrige del af foreningen, derfor bliver der fremlagt et forslag til husejerforeningens møde om at Webersgade selv sparer op til udskiftning af vandrør.
– Der er reserveret 300.000 kr. til etablering af bump i HØF regi. Vi har stadig ikke fået svar fra kommunen på om dette bliver tilladt, men reservationen er lavet så bestyrelsen i HØF har mulighed for at agere og bestille bump, hvis tilladelsen kommer
– Voldmestergade overvejer at søge om optagelse. Dette vil ske på vilkår som Webersgade, inkl. vurdering af umiddelbare udgifter og gadens tilstand (Asfalt + vandrør og kloak mv.).
– Der er ikke kommet nævneværdig ekstra privattrafik efter at parkeringen er blevet offentlig, men der kommer flere ”firmabiler” (pakkepost, håndværkere, madudbringning etc.), så vi vil stadig gerne have bumpene.
– Vi rykker HØF for, hvornår vi får opmalet parkeringsbåse. Det er sket i de fleste andre gader.
– Alle opfordres til at parkere tættere på fortovskanten/ hegnene, så brandbiler, ambulancer etc. kan komme forbi. Vi udformer en seddel, som sendes rundt pr. mail. Folk kan så selv printe ud og sætte i forruden på uhensigtsmæssigt parkerede biler.
– 150 års jubilæum i byggeforeningshusene (de første blev bygget på Amager). Vores blev bygget i 1880’erne). HØF har afsat 20.000 kr. til fejringen. Gode forslag til festligholdelse eller markering af året efterlyses. De der måtte ønske at arbejde med dette som aktivister opfordres til at henvende sig til gadeformandsskabet eller Peter Anderson (Kassere i HØF).
– Forslag til museumshus i Wiedeweltsgade 42, som står meget intakt. Realdanmark er ind over.
– Der er måske en løsning på en problematik omkring skraldespande i Øster Farimagsgade. Det er forhåbningen at skraldespande kan stå ved den gamle frisørsalon. Samme sted pågår i øvrigt byggeri og der ligger en del byggematerialer, som måske kan placeres mere hensigtsmæssigt. Jens Peter beder HØF’s bestyrelse om at tage affære.
– Ingolf Ibus (fra Webersgade) er kommet i Indre bys lokaludvalg.

7. Gadens økonomi
Vi har ca. 20.000 som kan bruges (Bump-penge ligger hos HØF).
Vi efterlyser idéer: (badmintonnet, legehus, kortere stige (den lange hænger i gården til nr. 2A. HUSK at hænge den tilbage, så snart I har brugt den)).

8. Fastlæggelse af datoer.
– Forårsfejning (+ ordning af bede og plantekrukker) Anden Påskedag, eftermiddag, 21. april. – Gadebord-bænke-sandkasse-flagstangs-reparationsdag: 11. maj.
– Gadernes loppemarked: 14. juni. – Gadefest: 16. august.
– Efterårsgadefejning: ca. 1. oktober, endelig dato udmeldes senere, når vi kender afhentningstider for haveaffald i efteråret.
– Lystænding: 30. november.
Øvrige datoer for afhentning af affald: Haveaffald: 27.3. + 24.4. + 22.5. +19.6. + 7.8. Storskrald: 5.3. + 25.6.

9. Valg af medlemmer til udvalg
– Gadefest, forberedende: Ole (2A), Anne Katrine (22), Pelle (43 ØF), Lene (27) og Gunvor (13), som indkalder.
– Reparationer: Det selvbestaltede håndværkerteam
– Gadens forskønnelse (Bedekonerne): Birgitte (15), Hanne (2A), Gunvor (13), Lise (35), evt. Birgitte (18).

10. Indkomne forslag:
a)Gadens tilstand:
– Stil ikke ting til storskrald før lige før afhentning. Der opfordres til at gaden holdes pænere end tilfældet har været lige efter jul.
– Byggerod uden for nr. 31 har snart varet et år, Victor sender mailadresse på ejer til Jens Peter, som kontakter ejer. Victor opfordres til at fjerne sin ”big bag” fra gaden.
Alle opfordres til at fjerne deres gamle cykler ud for nr. 41.
Der er huller i asfalten. Man mener, det er Saltbilen, der har gjort det. Vi retter henvendelse til kommunen via den store husejerforening (HØF).
b) Energiudvalget:
-har udsendt et skema til udfyldelse med ens forbrug af varme og el og vand. Det kan give én selv – og andre – et sammenligningsgrundlag for ens energiforbrug.UDFYLD SKEMAET.Tidligere resultater ligger på kartoffelrækkernes hjemmeside.
-Spørgsmålet om solceller er opgivet. Vi har for små arealer og der er for mange skygger (brandkamme, skorstene etc.).
c) Etablering af flagstang
Reparationsgruppen udformer en løsning sammen med Ole Ørslev.
d) Kommentarer til gadens trivsel
-Retningslinjer for hegn og lign. Se på foreningens hjemmeside.
-Naboovervågning. Alle opfordres til at holde øje med naboernes huse, hvis der går ”fremmede” gennem gaden – og hvis man skal rejse, er det en god idé at beder naboen holde øje.
e) Skiltning på vores hjemmeside (i afsnittet om vedtægter)
bør ændres, da gadens status er blevet ændret.

11. Eventuelt
-Antenneforeningen er ved at gå i opløsning, da to bestyrelsesmedlemmer fra vores gade er kørt trætte. Eckersbergsgade og Skovgårdsgade har ikke ”leveret” de bestyrelseskandidater, de burde jfr. statutterne. Asbjørn (nr. 16) er ved at undersøge om der er andre løsninger.
-Forslag: Indkøb af tænd/sluk-ure til de gadetræer, der er lys i om vinteren.
-Værktøjslauget mødes og laver en opdatering på, hvor diverse (privat) værktøj, som kan lånes, befinder sig. Samt tjekker om teltet /presenningen skal fornyes.
-Skybrud: Ebbe er ved at undersøge, om man kan afkoble afløbet fra de offentlige kloakker, og i stedet finde ordninger, som man kan lede ned i søen. Hvis nogen er interesserede, kan de henvende sig hos Ebbe (19)
-Det kan være svært at få ladcykler ind i forhaverne på solsiden (lige numre), da bilerne holder så tæt. Man kan evt. stille dem ud for nr. 41 ved cykelparkering (med stor risiko for tyveri), men bør ellers holde dem i forhaverne.

 

Kommentarer er lukket