Ældre beboere i Voldmestergade kan fortælle om tiden efter 2. verdenskrig, hvor turistbusser fyldt med amerikanere rullede gennem den lille gade for at standse op foran nr. 26. Over døren til huset hænger en marmorplade med inskriptionen: “Her fødtes William S. Knudsen 25. marts 1879. Han blev Danmark en god søn og Amerika en god borger”.
Bag ordene skjuler sig den kendsgerning, at denne i dag lidt glemte William S. Knudsen var en af hovedpersonerne bag de allieredes sejr over Nazityskland og Japan. Han blev den danske udvandrer, som opnåede størst mulig succes og indflydelse i sit nye land USA.
I 1879 boede den tidligere bødker og nu toldbetjent Knud Peter Knudsen med sin 2. kone Augusta Zøllner i Voldmestergade 26 i huset, som var opført nogle år tidligere. Den 25. marts fik de sønnen William S. Knudsen, eller som hans fulde fødenavn var Signius Vilhelm Poul Knudsen.
William S. Knudsen voksede op i Voldmestergade 26.
Billedet er taget før 1945, inden mindepladen blev sat op.
Allerede under sin skolegang på Øster Farimagsgade skole viste drengen sine strålende evner, og snart efter skaffede hans halvbror ham job i en engros-cykelforretning, hvor han var med til at bygge den første tandem-cykel i København.
I 1900 rejste han til USA, og efter et par småjobs fik han arbejde ved en fabrik for cykeldele i Buffalo. Her kom hans tekniske evner til udfoldelse, mens han sideløbende uddannede sig til ingeniør. Han arbejdede sig op som leder af fabrikken i 1906, og efterhånden omlagde han produktionen til bildele med Ford-fabrikkerne som den største aftager. I 1911 købte Henry Ford virksomheden, og William S. Knudsen fik til opgave at starte en bilsamlefabrik i Buffalo. Det lykkedes så godt, at han i de næste par år opbyggede 14 tilsvarende fabrikker rundt om i staterne.
Familien Knudsen stillet op til fotografering.
William står forrest til venstre.
Da 1. verdenskrig sluttede, var William S. Knudsen blevet Henry Fords højre hånd med ansvar for produktionen af Ford T modellen med 80.000 arbejdere under sig. Det var i øvrigt William S. Knudsen, som var drivkraften bag placeringen af Fords og General Motors samlefabrikker i Danmark.
Under depressionen ragede William S. Knudsen uklar med Henry Ford, og kort tid efter var han ansat som vice president og general manager for Chevrolet Motor Company. På få år fik han mangedoblet produktionen af biler til over en million årligt. Op gennem 1930’erne steg hans stjerne yderligere, så han i 1937 med tilnavnet Big Bill var øverste leder for General Motors, som var verdens største industrivirksomhed med 230.000 ansatte.
William S. Knudsen arbejdede sig støt mod toppen af amerikansk erhvervsliv. I denne periode aflagde rejsebogsforfatteren Hakon Mielche ham et uanmeldt besøg og stillede ham spørgsmålet:
“Hvordan i Alverden har De kunnet holde til at blive forvandlet fra en ukendt, emigreret Maskinarbejder til Amerikas mægtigste Industrimand i Løbet af saa relativt kort Tid? De har jo endnu ikke været fyrre Aar i Amerika. Hvad er det for et Tryllemiddel, der har forhindret Pengene i at ødelægge Dem?”
“Jeg har aldrig brudt mig om Penge. Penge er bare Brikker, Kontrolmærker, som viser, man har været med til at bygget noget op. Jeg taler ikke om Spekulationen, men Penge, tjent som jeg tjener dem, ude i Marken, ved at sætte noget i Gang og faa det til at vokse, vokse og vokse, medens man stadig har det under Kontrol, har Føling med det.”
Under William S. Knudsens ledelse kom den amerikanske
produktion af fly op på 100.000 om året.
At penge ikke var vigtige for William S. Knudsen viser det følgende. Da USA var på vej ind i 2. verdenskrig, blev han af præsident Roosevelt hentet til Washington, hvor han for den symbolske løn af 1 dollar om året påtog sig den gigantiske opgave at organisere hele Amerikas produktion af krigsmateriel. I løbet af kort tid blev den amerikanske industriproduktion omstillet til fremstilling af tanks, skibe, fly og våben. F.eks. lykkedes det i løbet af halvandet år at nå op på den samme produktion, som Tyskland havde været fem år om at nå. Undervejs i dette arbejde blev han som den eneste civilist nogen siden udnævnt til generalløjtnant i den amerikanske hær.
William Knudsen hilser på chefen, præsident Franklin D. Roosevelt
Han modtog en række udmærkelser, men efter krigen vendte han tilbage til bilbyen Detroit. Under et besøg i august 1945 København, som han i øvrigt ofte havde besøgt før krigen, hvor han blev hyldet fra mange sider, blev mindepladen over hans fødehjem afsløret.
Allerede i 1911 var han blevet gift i Buffalo med Clara Euler, og parret fik flere børn. William S. Knudsen døde 27. april 1948 i Detroit, hvor han også ligger begravet.
Gennem årene bevarede han en tæt tilknytning til Danmark, og han modtog efter krigen storkorset af kong Christian X. Han våben hænger nu på Frederiksborg slot med mottoet “Flid og ærlighed”.
Og det er jo egentlig rimelig godt gået af en dreng fra Voldmestergade.
William S. Knudsen bevarede alle årene en tæt tilknytning til Danmark.
Her er han fotograferet under sit sidste besøg i 1945.
Kilder: Dansk Biografisk Leksikon, Hakon Mielche: Ovre i Staterne og Hans Rude: William Knudsen.
